5517/24

Beskrivelse:

Nævnet fandt, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, og ændrede Trygs afgørelse til ulempe for skadelidte. Nævnet fandt, at behandlingsbehovet for regio 5421+1245 samt 3- og -3 med overvejende sandsynlighed skyldtes grundlidelserne, mundtørhed, høj cariesaktivitet og problemer med at opretholde god mundhygiejne samt det faktum, at skadelidte ikke havde søgt tandlæge i en længere periode. Den af Tryg trufne afgørelse blev ophævet.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 70-årig kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 27. juli 2016. Frem til den 3. oktober 2017 blev tænderne 421+12345 behandlet med fyldninger op til flere gange, og tanden +4 blev ligeledes rodbehandlet. Den 3. oktober 2017 blev det noteret, at der var slid og erosioner på tænderne i overkæbefronten, og skadelidte havde ikke den store spytcirkulation på grund af medicinindtagelse.

Den 21. november 2017 blev det noteret, at tænderne 321+123 skulle kronebehandles pga. opløsning af tænderne, specielt fladen mod ganen. Den 15. oktober 2018 fik skadelidte kronebehandlet tænderne 54+, og fra 2. november 2018 til 7. november 2018 blev tanden +5 rod- og kronebehandlet. Den 15. august 2019 noterede tandlægen, at der var stor cariesaktivitet på tænderne i overkæben, blødning fra tandkødet i underkæben, tandkødsbetændelse og tab af tandbærende knogle.

Den 4. april 2022 henvendte skadelidte sig igen, da kronen på anden +5 var mistet, hvorefter tanden blev behandlet med en rodstift og bygget op i plast. Det blev noteret, at der var caries i tænderne 654+ m.fl. Efterfølgende, den 13. december 2022, henvendte skadelidte sig hos ny tandlæge. Det blev noteret, at skadelidte var ryger, havde nedsat spytmængde pga. medicinindtag, dårlig mundhygiejne, var meget caries-aktiv, og havde mistet tandbærende knogle. Der var caries i næsten alle tænder, risiko for tab af tænder samt en bro i overkæben på tænderne 54321+12345 med dybe cariesangreb svarende dertil.

Ved undersøgelse den 3. februar 2022 konstateredes, at tænderne 76+, +8 og -8 ikke var bevaringsværdige pga. caries. Der var også caries under kronerne på tænderne 54321+1234 og +5, så kronerne ikke kunne bevares. Tænderne 3+ og +3 skulle rodbehandles og bruges i en delprotese i overkæben, i underkæben skulle 3- og -3 bevares til delprotese, og de resterende tænder fjernes.

Skadelidte søgte erstatning, idet det blev gjort gældende, at caries under kronerne skyldtes dårlig kanttilslutning fra tandlægen, hvilket førte til tab af flere tænder.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 17. juli 2024 traf Tryg afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, vedrørende tænderne 54321+1234 og +5 (muligvis også 3- og -3). Vedrørende de resterende tænder fandt Tryg, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. KEL § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Vedrørende tænderne 54321+1234 og +5 (muligvis også 3- og -3) fandt Tryg, at der med overvejende sandsynlighed var sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

På grund af tab af tandsubstans som følge af slid og erosioner blev tænderne 5+, 4+, 3+, 2+, 1+, +1, +2, +3, +4 og +5 behandlet med kroner. Røntgen viste, at kronerne på 5+, 4+ og +3 ikke dækkede de underliggende fyldninger tilstrækkeligt, og ringgrebet på +2, +3, +4 og +5 var usikre. Røntgen viste også caries i samtlige tænder, herunder de nævnte tænder. Tryg anførte, at grundig instruktion i hjemmetandpleje, fluor og spyterstatningsmidler samt kontrol var nødvendigt, men at man også skulle have sikret skarp og tæt kronearbejde for at undgå caries under kronerne. Hvis det var gjort, ville tænderne med overvejende sandsynlighed ikke være mistet som følge af cariesaktivitet. Skadelidte skulle dog alligevel med overvejende sandsynlighed behandles med hel- og/eller delprotese. For 3- og -3 var der ikke sket en skade, da behandlingsbehovet var det samme uagtet tandlægens behandling.

For de resterende tænder lagde Tryg vægt på langvarig medicinering, som reducerede spytmængden og øgede risikoen for caries. Skadelidte var meget caries-aktiv, ryger, og havde periodevis dårlig mundhygiejne. Der blev løbende behandlet caries og foretaget fyldningsudskiftninger. For de resterende tænder skyldtes tandtabet grundlidelsen caries. Tryg fandt ikke, at skadelidte var blevet påført skade som følge af behandlingen hos tandlægen på de resterende tænder.

Hvis der opstår nye behandlingsbehov, f.eks. rodbehandling på 3- og -3, som kan relateres til den oprindeligt anerkendte skade, kunne skadelidte anmode om genoptagelse.

Anken:

Den 14. august 2024 har skadevoldende tandlæge anket afgørelsen fra Tryg af 17. juli 2024, idet han er uenig med Tryg. Tænderne 321+123 er blevet behandlet for mere end 5 år siden, og de resterende tænder har STPS behandlet hos disciplinærnævnet (afgørelsen fremsendt), hvor sagen er blevet afvist.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvis bemærkes, at Tandskadeankenævnet er forpligtiget til at træffe en materielt rigtig afgørelse og kan ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om ansvar til skade for skadelidte. Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 17. juli 2024.

Nævnet finder, at behandlingsbehovet for regio 5421+1245 samt 3- og -3 med overvejende sandsynlighed skyldes grundlidelserne, mundtørhed, høj cariesaktivitet og problemer med at opretholde god mundhygiejne, samt det forhold at skadelidte ikke har søgt tandlæge i en længere periode, og ikke som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme. Den af Tryg trufne afgørelse ophæves derfor.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.