5201/23

Beskrivelse:

Tanden 3+ var tabt som følge af fraktur af roden. Bedst mulig behandling var ikke udført. TSAN ændrede Trygs afgørelse til fordel for skadelidte. Sagen blev hjemvist til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatnings størrelse og omfang.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 26-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 24. januar 2021 i forbindelse med videre behandling af tænderne 2+ og 1+ grundet tidligere traume. Det blev noteret, at tænderne 2+ og 1+ skulle fjernes. Der blev optaget et røntgenbillede af tanden 3+ og det blev noteret, at tanden 3+ skulle rodbehandles, hvilket blev udført den 5. maj 2021. Tænderne 2+ og 1+ blev erstattet med implantater den 7. juni 2021. Det blev noteret, at der var behov for knogleopbygning på dels de kindvendende- og ganevendende sider, og der sås en smal knogleproces ved området. Tænderne 3+ og 1+ blev rodspidsopereret på grund af infektion.

Skadelidte henvendte sig herefter hos tandlægen den 23. august 2021 for en kontrol, hvor der blev konstateret tab af tandbærende knogle samt manglende heling omkring implantaterne ved tænderne 2+ og +1, hvorefter skadelidte fik fjernet implantaterne.

Den 6. januar 2022 blev området for tænderne 2+ og +1 behandlet med knogle høstet fra skadelidte selv samt kunstig knogle, som herefter blev dækket af membraner inkl. 4 skruer til fastholdelse af membranen. Skadelidte fik herefter foretaget en fornyet implantatbehandling ved området for tænderne 2+ og +1 den 28. juni 2022 inkl. fornyet knogleopbygning. Skadelidte fik fjernet tanden 1+ samme dag på grund af omfattende resorption af knogle ved begge sider af tanden. Der blev optaget en CBCT-scanning den 27. maj 2022, som viste en mulig fraktur af tanden.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at tænderne 2+ og +1 er mistet som følge af indsættelse af titaniums stifter ved membranbehandlingen.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 15. juni 2023 traf Tryg afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 1, vedrørende tanden 1+. Tilsvarende traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade vedrørende tanden 3+, jf. KEL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Vedrørende tanden 1+ fandt Tryg, at skadelidte med overvejende sandsynlighed var blevet påført en skade i form af tab af tanden som følge af påvirkning efter implantatbehandlingen ved området for tænderne 2+ og +1. Tryg fandt, at der med overvejende sandsynlighed var sket en resorption af knoglen ved tanden 1+ i forbindelse med implantatindsættelsen, og at den erfarne specialist ville have indledt knogleopbygningen ved området for tænderne 2+ og +1. Først efter der var tilstrækkelig bredde, højde og kvalitet af knoglen, ville man have indledt implantatindsættelsen ved området for tænderne 2+ og +1. Man kunne således sandsynligvis have undgået resorption (opløsning) af knoglen ved tanden 1+ og dermed bevaret tanden. Skadelidte havde derfor ret til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende tanden 3+ fandt Tryg, at skadelidte ikke var blevet påført en skade som følge af tandbehandlingen, jf. KEL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1, da der var grundlag for at rodbehandle tanden 3+ den 5. maj 2021 grundet et tidligere tandtraume. Tryg lagde vægt på, at CBCT-scanningen af 27. maj 2022 viste en stift, som var placeret meget tæt på tandens rodspids eller i berøring med denne, men det blev ikke vurderet, at der var kliniske konsekvenser af denne placering, og den nuværende fraktur af tanden skyldtes tidligere traume.

Anken:

I skrivelse af 4. september 2023 ankede specialtandlægen Trygs afgørelse af 15. juni 2023. Der blev oplyst, at den første del af patientjournalen var behæftet med slåfejl samt upræcise formuleringer. Der søges om erstatning for skader, svarende til tænderne 3+ og 1+.

Det oplyses, at CBCT-snittet af 27. maj 2022 viser både frakturlinjer, resorption og udvidet parodontalspalte (udvidelse i knoglen) ved tanden 3+ i relation til et titaniumstift, der var indsat direkte i roden på tanden 3+.

Anken går i sin helhed ud på, at tandlægen ikke er enig med Tryg i, at rodfrakturen på tanden 3+ med overvejende sandsynlighed skyldes et tidligere traume jf. fornyet gennemgang af journalen inkl. de to CBCT-scanninger fra 15. juli 2020 og 23. maj 2022. Tandlægen vurderer, at frakturen går fra området, hvor fiksationsstiften har kontakt til roden på tanden 3+, og derefter løber videre incisalt, hvorfor rodfrakturen vurderes at være betinget af behandlingen udført den 6. januar 2022. I anken påpeges desuden, at den fremskredne atrofi ved område 21+12 også har baggrund i behandlingen udført den 6. januar 2022, hvorfor tænderne 2+ og +1 også bør være dækket.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, på tanden 3+, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 15. juni 2023.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 3+ mistes som følge af fraktur af roden. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at der ikke var sket en fraktur af roden i forbindelse med bone tac behandlingen, hvorved tanden med overvejende sandsynlighed ikke var mistet. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden 3+. Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatnings størrelse og omfang.

Tandskadeankenævnet finder desuden, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, på tanden 1+, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 15. juni 2023. Det er ikke overvejende sandsynligt, at tanden 1+ mistes som følge implantatbehandlingen ved området for 2+ og +1, men derimod mistes tanden som følge af et tidligere traume på tanden, som medførte, at tanden oprindeligt blev rodbehandlet.

Lovgrundlag:

Sagen blev afgjort efter: Lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.