5503/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse, men med en ændret begrundelse. Nævnet fandt, at den gennemførte behandling i form af kirurgisk fjernelse af tanden -8 var indiceret, på grund af caries i tanden. Dernæst fandt nævnet, at behandlingen var udført bedst muligt under de givne omstændigheder, hvilket fremgik af journalen. Grundlaget for skadelidtes ret til erstatning var derfor ”tålereglen”.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 48-årig kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 29. juni 2023 for en undersøgelse. Der blev diagnosticeret hul i visdomstanden -8, og ved hjælp af røntgen blev det konstateret, at tanden havde en intim relation til den underliggende kæbenerve.

Den 13. oktober 2023 blev der anlagt bedøvelse og herefter indledt behandling med fjernelse af tanden -8. Efterfølgende blev skadelidte tilset til en kontrol den 15. november 2023, hvor det blev noteret, at venstre side af tungen var overfølsom, og der var en brændende fornemmelse samt nedsat smagssans.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at der efter en behandling med fjernelse af tanden -8 skete en skade, da den ene side af tungen fortsat var bedøvet og skadelidte har mistet sin smagssans.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 4. april 2024 traf Tryg afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade, jf. om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, i form af føleforstyrrelser på venstre side af tungen.

Tryg lagde vægt på, at der var grundlag for at indlede behandling med fjernelse af visdomstanden -8 den 13. oktober 2023, da der var hul (caries) i denne. Journalnotatet indeholdt meget få oplysninger, eftersom der ikke var blevet foretaget en klinisk undersøgelse af tanden eller indført en operationsbeskrivelse. Tryg fandt, at røntgenbillede af 29. juni 2023 ikke viste hele tanden -8, og man kunne ikke se tandens relation til den underliggende kæbenerve.

Tryg vurderede, at en erfaren specialist inden indgrebet havde sørget for, at der var blevet optaget den nødvendige kliniske og radiologiske undersøgelse af tanden, så man havde kunne have stillet en korrekt diagnose og foretage den nødvendige behandlingsplanlægning og risikovurdering. Herefter havde den erfarne specialist sørget for, at der under indgrebet var iagttaget den nødvendige beskyttelse af de omkringliggende bløddele og nabostrukturer, hvormed man med overvejende sandsynlighed havde undgået en påvirkning af nerven og dermed at skaden skete. Skadelidte var derfor berettiget erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Anken:

Den 30. juni 2024 har skadevoldende tandlæge anket afgørelsen fra Tryg af 4. april 2024 grundet ordlyden i Trygs afgørelse.

Tandlægen anker over, at Tryg anfører, at der ikke er indført en operationsbeskrivelse i journalen, eftersom dette ikke er korrekt. Der er operationsbeskrivelse for regio 8- og anført 'kontralateralt foretages nøjagtig samme procedure' senere i notatet. En passus der er helt gangbar i korrekt journalføring. Da der er sket en mindre komplikation i venstre side, som ikke er sket i højre side, er det naturligvis journalført.

Tandlægen anker desuden over, at Tryg anfører, at der ikke foreligger sufficient røntgenoptagelse af regio -8, eftersom der foreligger en oversigtsrøntgen af ældre dato indeholdende hele tanden -8 og aftegning af canalis mandibularis.

Tandlægen anfører videre, at en n. lingualis skade, som der her er tale om, kan forebygges ved anden/supplerende præoperativ røntgen diagnostik. Slutteligt anfører tandlægen, at henvisende tandlæges diagnose tilsluttes, og at diagnosen er gentaget i eget journalnotat.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. april 2024, men med en ændret begrundelse. Tandskadeankenævnet finder, at den gennemførte behandling i form af kirurgisk fjernelse af tanden -8 var indiceret, på grund af caries i tanden. Dernæst finder nævnet, at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, hvilket fremgår af journalen. Grundlaget for skadelidtes ret til erstatning er derfor ikke § 20, stk. 1, nr. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL), men § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad skadelidte med rimelighed må tåle ved en sådan behandling. Det bemærkes i øvrigt af nævnet, at nerveskaden ikke er stationær, hvorfor det endnu ikke kan vurderes, hvorvidt der er tale om varigt mén.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1