Skip to content

5305/24

Beskrivelse:

Nævnet fandt, at behandlingen i form af opbygning og krone på tanden +1 kunne laves om under de samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling, og materialevalget havde derfor ikke haft indflydelse på tandens endelige udfald. Nævnet tiltrådte således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 45-årig skadelidte, der fik undersøgt sine tænder den 8. marts 2022. Det blev noteret, at tænderne 1+, +123 var svækkede. Samme dag blev tanden +2 fjernet, og tanden +3 blev bygget op med glasfiber, hvorefter der blev taget et aftryk af tænderne.

Den 6. april 2022 blev tænderne 1+, +1 rodfyldt samt opbygget med rodstifter, hvorefter tænderne 1+, +1, +3 blev kronebehandlet den 6. april 2022. Det blev noteret, at tanden +1 ikke kunne bevares, og det blev planlagt at fjerne denne og erstatte den med aftagelig protese. Den 31. maj 2023 blev det noteret, at porcelænskronen på tanden +1 samt rodstiften var knækket, hvorefter tanden blev fjernet den 31. juli 2023.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi hun mener, at der blev lavet 3 kroner, hvoraf krone nr. 2 er knækket, og nu er der behov for en protese i stedet.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 15. januar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at skadelidte ikke var blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen. Tryg lagde vægt på, at der var blevet foretaget opbygning og krone på tanden +1 den 6. april 2022. Selv om behandlingen muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betød, at skadelidte kunne få foretaget en ny opbygning og krone på tanden +1, uden at det ville have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringe tandstatus. At skadelidte skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Tryg anførte, at skadelidte derfor ikke var berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen, og tilføjede, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgjort tidligere behandling var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Slutteligt vurderede Tryg, at hvis tanden +1 blev fjernet, vil dette med overvejende sandsynlighed være en følge af, at tanden i forvejen var svækket (grundlidelse). Tryg lagde vægt på, at røntgen dateret 10. marts 2022 viste, at tanden var væsentligt svækket. Et eventuelt tab af tanden +1 vil dermed ikke være en følge af en skade sket hos tandlægen, men en følge af tandens grundlidelse.

Anken:

Skadelidte har anket Trygs afgørelse af 15. januar 2024 og har anført, at hun ikke er enig i afgørelsen, da tandlægen har brugt forkerte stifter i hendes tænder. Skadelidte mener, at det ikke har noget med tilstanden af hendes tænder at gøre.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. januar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at behandlingen i form af opbygning og krone på tanden +1 kan laves om under de samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling, og materialevalget har ikke haft indflydelse på tandens endelige udfald. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand. Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. For så vidt angår en eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte kronebehandling i 2022, skal nævnet henvise dig til at gøre dit krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen, idet nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.