Skip to content

5415/24

Beskrivelse:

Nævnet fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret behandling af stillingsafvigelsen på tanden 5- ved etablering af træk på tanden 5-, enten direkte eller via fornyet kirurgisk frilæggelse samt behandling med fast apparatur for at føre tanden 5- op i tandrækken. Nævnet tiltrådte derfor Trygs afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 20-årige kvinde, som igennem længere periode havde modtaget behandling hos den kommunale tandpleje.

Den 27. april 2017 henvendte skadelidte sig hos tandlægen, hvor der ved hjælp af røntgen blev konstateret mulig fejlstilling af tanden 5-. Den 4. maj 2017 blev der optaget røntgen, og der blev noteret fejlfrembrud af tanden 5- samt ektopi af tanden 5-.

Skadelidte blev tilset hos specialtandlæge den 14. november 2017, hvor det blev vurderet, at fejlfrembruddet af tanden 5- ikke havde givet anledning til beskadigelse af tanden 6-. Der blev optaget røntgenkontroller den 16. marts 2018 og den 8. juni 2018, og oversigtsrøntgen af 28. januar 2019 blev beskrevet med ingen tegn på resorption på nabotanden 6-.

Den 22. oktober 2019 blev det noteret, at der ikke var grundlag for at regulere skadelidtes tænder. Den 21. august 2020 fik skadelidte fjernet mælketanden 05- for at fremskynde frembrud af tanden 5-, og den 6. oktober 2020 blev skadelidte anbefalet en pladsholder for at bibeholde plads i tandbuen til frembrud af tanden 5-.

Det blev noteret den 21. april 2021, at tanden 5- fortsat ikke var frembrudt, og specialtandlæge vurderede den 21. april 2021, at der ikke var behov for tandregulering. Den 4. maj 2021 blev skadelidte tilbudt en kirurgisk denudering af tanden 5-, som blev foretaget den 17. maj 2021, og ved kontrol den 7. juni 2021 var tanden 5- delvist frembrudt. Den 15. september 2021 blev skadelidte tilset i forbindelse med en afsluttende kontrol, hvor skadelidte ekstraordinært blev tilbudt fremadrettet opfølgning på frembrud af tanden 5-.

Den 2. februar 2022 var skadelidte til kontrol, og det blev konstateret, at der stadigvæk var potentiale for frembrud af tanden 5-, hvorefter skadelidte overgik til privat tandpleje.

Den 28. april 2023 henvendte skadelidte sig hos tandlægen for en konsultation, og ved hjælp af røntgen blev der konstateret beskadigelse af nabotandens overflade på tanden 6-. Efterfølgende henvendte skadelidte sig hos Københavns Universitet, hvor der i en udateret skrivelse blev beskrevet en resorption af tanden 6-, og opretning af tanden 5- blev foreslået samt eventuel behandling af tanden 6-.

Den 14. juni 2023 blev skadelidte tilset hos specialtandlæger, og der blev konstateret grundlag for en tandreguleringsbehandling mhp. på at få frembrudt fejlpositioneret tanden 5-. Den 1. august 2023 blev skadelidte anbefalet at få fjernet visdomstænderne i overkæben som led i behandlingen.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi hun mener, at der skete en skade i forbindelse med behandling hos den kommunale tandpleje, da der skete en resorption af tanden 6- som følge af skævt frembrud af tanden 5-. Skadelidte har gener, og kan ikke spise ordentligt, og der skal udføres en tandregulerende behandling til 40.000 kr. Skadelidte har desuden anført, at behandlingen med fjernelse af visdomstænderne har været mangelfuld, da disse bør være fjernet mens hun var under behandling hos den kommunale tandpleje.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 30. november 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1, vedrørende visdomstænderne. Tryg lagde vægt på, at skadelidte den 1. august 2023 hos tandlægen blev anbefalet at få fjernet visdomstænderne i overkæben som led i behandlingen. Tryg vurderede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at disse tænder burde være fjernet, mens skadelidte var under behandling hos den kommunale tandpleje. Det nuværende behov for fjernelse af visdomstænderne som led i tandreguleringsbehandlingen var ikke det samme som, at de burde være fjernet tidligere. Desuden vurderede Tryg, at proceduren på nuværende tidspunkt var sammenlignelig med hensyn til behandlingstilgang og prognose. Der var alene tale om udskudt behandling, som nu medfører et økonomisk tab, da behandlingen skal foretages privat, hvorfor skadelidte ikke var berettiget til erstatning.

I samme brev traf Tryg afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade jf. KEL 19, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, vedrørende den manglende rettidige håndtering af tandfrembrudsfejl ved tanden 5- med efterfølgende resorption af tanden 6-. Tryg lagde vægt på, at skadelidte fra den 4. maj 2017 til den 2. februar 2022 modtog behandling hos den kommunale tandpleje, og røntgenbilleder viste tegn på fejlfrembrud af tanden 5-. Et røntgenbillede fra den 15. september 2021 viste overfladeskade på tanden 6-. Sammenholdt med et røntgenbillede fra den 2. februar 2022, viste der sig progression i resorptionen på tanden 6-. Tryg vurderede det som sandsynligt, at der var sammenhæng mellem behandlingen af tandfrembrud ved tanden 5- og resorptionen af tanden 6-. Ved ikke at iværksætte rettidig tandreguleringsbehandling havde resorptionen nået et niveau, hvor prognosen for tanden 6- var tvivlsom. Behandlingen er nu mere omfattende og har en dårligere prognose, end hvis behandlingen var startet tidligere.

Tryg lagde vægt på, at den kommunale tandpleje observerede og bibeholdt plads for tanden 5- fra den 4. maj 2017 til den 2. februar 2022, uden naturligt frembrud af tanden. En specialist ville have startet tandreguleringsbehandling efter røntgenbilleder fra den 15. september 2021 og den 2. februar 2022, hvor begyndende resorption på tanden 6- blev observeret. Skadelidte har ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Anken:

Den 16. februar 2024 har skadevoldende tandlæge anket afgørelsen fra Tryg af 30. november 2023, og anfører i den forbindelse, at hun er uforstående overfor begrundelsen for skaden. Der er ikke uenighed om resorptionsskaden på tanden 6-, men at der er blevet godkendt fuld tandreguleringsbehandling for skadelidte.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 30. november 2023 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde indebåret behandling af stillingsafvigelsen på tanden 5- ved etablering af træk på tanden 5-, enten direkte eller via fornyet kirurgisk frilæggelse samt behandling med fast apparatur for at føre tanden 5- op i tandrækken. Herved er det overvejende sandsynligt, at skaden på tanden 6- ville have været undgået. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, samt lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018 om erstatningsansvar § 1