5476/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade. Nævnet fandt, at tanden 7+ var tabt som følge af forhold ved tanden selv i form af infraktion. Vedrørende plastbehandling af tanden 7- var der tale om omlavning.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 56-årig skadelidte, som ved en statusundersøgelse hos tandlægen den 1. maj 2017 fik at vide, at der var revner i tanden 7+.

Den 11. august 2021 blev det noteret, at skadelidte havde periodevise isninger ved tygning ved tanden 6+, og skadelidte blev anbefalet udskiftning af sølvamalgamfyldninger med plast.

Ved hjælp af røntgen den 17. september 2021 blev der konstateret en slidt sølvfyldning med et lille knæk ved tyggefladen. Skadelidte blev anbefalet at få sølvfyldningen i tanden 7+ skiftet til plast, og blev informeret om, at der var en risiko for, at tanden skulle rodbehandles.

Sølvfyldningen i tanden 7+ blev fjernet den 29. september 2021, og tanden behandlet med plast. I den forbindelse blev det noteret, at der var brudlinjer i tanden under fyldningen. Efterfølgende henvendte skadelidte sig hos tandlægen den 3. januar 2022, fordi tanden 7+ føltes for høj. Ved hjælp af røntgen blev der konstateret rodspidsbetændelse ved tanden 7+, og skadelidte blev oplyst om, at rodspidsbetændelsen var en følge af revnerne i tanden, hvorefter rodbehandlingen blev indledt den 5. januar 2022. Det blev noteret, at revnerne i tanden ikke var gennemgående, og at rodbehandlingen kunne gennemføres med god prognose.

Den 30. marts 2022 blev rodbehandlingen kontrolleret, fordi skadelidte havde vedvarende symptomer. Ved hjælp af røntgen blev der konstateret igangværende opheling af rodspidsbetændelsen, og skadelidte blev anbefalet kronebehandling af tanden efter observationsperioden. Det blev den 15. august 2022 noteret, at skadelidte fortsat følte at tanden 7+ var for høj, og ved hjælp af sammenbidsrøntgen blev der konstateret en udvidet rodhindespalte ved rodens fremadvendende flade samt reduktion af niveauet for den tandstøttende knogle.

Herefter konsulterede skadelidte en ny tandlæge den 3. maj 2023, og ved hjælp af røntgen blev der konstateret en revne i den fremadvendende flade på tanden 7+, samt en forværret rodspidsbetændelse ved tanden, hvorefter tanden blev fjernet den 26. juli 2023.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi tanden 7+ er mistet som følge af utilstrækkelig diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 12. februar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Tryg fandt, at tanden 7+ var blevet rodbehandlet i januar 2022 for behandling af tandens grundlidelse, herunder rodspidsbetændelse som følge af revnedannelse i tanden.

Tryg anførte, at rodbehandling af en tand med rodspidsbetændelse medførte statistisk set, at rodspidsbetændelsen helede i 85-90% af tilfældene, hvis rodbehandlingen var udført optimalt, og der ikke var prognoseforringende faktorer, såsom revnedannelse i tanden. I den forbindelse lagde Tryg vægt på, at røntgen optaget den 30. marts 2022 viste, at tanden 7+ var rodfyldt optimalt med rodfyldinger, der var ført til tandens rodspidser. Desuden lagde Tryg vægt på, at røntgen optaget den 3. maj 2023 viste, at rodspidsbetændelsen havde udviklet sig, hvilket med overvejende sandsynlighed var en følge af, at revnedannelsen i tanden var fortsat ned i tandens rod.

På den baggrund vurderede Tryg, at tabet af tanden 7+ var en følge af tandens grundlidelse, herunder revnedannelsen, og ikke en følge af tandbehandlingen. Skadelidte var derfor ikke berettiget til erstatning.

Anken:

Den 12. maj 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 12. februar 2024 og anført, at der ikke er blevet taget stilling til den tand i underkæben, hvor ny tandlæge var nødt til at fjerne en helt ny plastfyldning, og erstatte den med en plastfyldning igen, fordi tidligere tandlæge havde efterladt tanden med en åbning/revne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. februar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at tanden 7+ mistes som følge af forhold ved tanden selv i form af infraktion. Vedrørende plastbehandling af tanden 7- kan denne behandling laves om under de samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand. Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1