5425/24

Beskrivelse:

Nævnet fandt, at behandlingen var udført efter bedste specialiststandard. Nævnet fandt videre, at skadelidte havde været forud disponeret for kæbeledsgener/sammenbidsproblemer i forbindelse med overbelastning, De indtrådte gener vurderes ikke at være mere omfattende end hvad man som patient med rimelighed må tåle i forbindelse med en tandbehandling. Nævnet tiltrådte derfor Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 27-årig skadelidte, der henvendte sig hos tandlægen den 7. april 2021, hvor der blev foretaget en delvis renboring af tanden 6-, hvorefter tanden blev behandlet med en midlertidig fyldning.

Den 19. november 2021 skulle tanden behandles med en plastfyldning, og i den forbindelse skete der en forskubning af bruskskiven i venstre side af skadelidtes kæbeled. Der blev herefter foretaget en genplacering af kæbeleddet i den korrekte position.

Det blev noteret, at dette også var sket tidligere, svarende til høje sides kæbeled, hvorfor skadelidte var blevet behandlet af en kiropraktor. Tanden blev behandlet med fyldning den 19. maj 2022. Tanden var knækket den 24. februar 2023, hvorefter der blev lavet en fyldning.

Det blev noteret den 7. november 2023, at skadelidte led af hypermobilitetssyndrom. Den 8. november 2023 blev det noteret, at skadelidte oplevede, at højre kæbeled gik af led fra tid til anden. Tandlægen konstaterede normalt sammenbid og normal gabeevne uden udsving af underkæben. Skadelidte oplyste tandlægen den 23. november 2023, at tænderne ved sammenbid først nåede sammen i venstre side, hvorefter der skulle presses tænderne hårdt sammen for at opnå sammenbid i højre side også. Tandlægen konstaterede normal gabeevne samt funktion af kæbeleddene, hvorefter der blev indledt behandling med bidskinne.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi der i forbindelse med en fyldningsbehandling blev gabt længe, og herefter oplevede ændret sammenbid samt gener fra muskler og led.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 26. februar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Tryg lagde vægt på, at der var indikation for behandling af tanden 6-, idet røntgenbilledet af 7. april 2021 dokumenterede hul i tanden. Tryg lagde også vægt på, at der i forbindelse med pudsning af fyldningen den 19. november 2021, skete en forskubning af bruskskiven i venstre side af skadelidtes kæbeled. Der blev herefter foretaget en genplacering af kæbeleddet i den korrekte position, hvilket skadelidte også oplyste, var sket tidligere svarende til højre sides kæbeled, hvorefter skadelidte var blevet behandlet af en kiropraktor.

Derudover lagde Tryg vægt på, at der i forbindelse med behandlingen den 7. november 2023 opstod problemer med højre kæbeled og manglende mulighed for at tygge helt sammen i højre side uden besvær. Det blev samme dag noteret, at skadelidte led af hypermobilitetssyndrom, hvilket medførte en øget bevægelighed af et eller flere led i kroppen.

På baggrund heraf vurderede Tryg, at enhver mundåbning vil medføre en ændring af kæbeleddets position. Skadelidtes symptomer efter tandbehandlingen havde derfor med overvejende sandsynlighed årsag heri og ikke på grund af tandlægens behandling eller mangel på samme. Tryg fandt dermed, at skadelidtes ændret sammenbid samt gener fra muskler og led skyldtes grundlidelsen, hypermobilitetssyndrom, og forhold ved skadelidte selv. Der var dermed ikke sket en behandlerpåført skade, hvorfor skadelidte ikke var berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Anken:

Den 27. februar 2024 har skadevoldende tandlæge anket afgørelsen fra Tryg af 26. februar 2024, og redegør i den forbindelse, at enhver mundåbning medfører en ændring i kæbeleddets position, men anterior discus dislokation i venstre kæbeled og forandringer i venstre kæbeled efter behandling den 7. november 2023 ikke er normalt kæbeleds funktion eller symptomer på hypermobilitet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. februar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at behandlingen er udført efter bedste specialiststandard, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 20, stk. 1 nr. 1. Nævnet finder videre, at skadelidte har været forud disponeret for kæbeledsgener/sammenbidsproblemer i forbindelse med overbelastning, herunder langvarig tandbehandling, som har medført en forværring af skadelidtes grundlidelse, hypermobilitet. De indtrådte gener vurderes ikke at være mere omfattende end hvad man som patient med rimelighed må tåle i forbindelse med en tandbehandling, jf. KEL § 20, stk. 1 nr. 4. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1