Skip to content

5474/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade Nævnet fandt, at det ikke var overvejende sandsynligt, at den udførte behandling var årsagen til skadelidtes nuværende sammenbid og gener. Nævnet lagde vægt på, at skadelidte allerede forud for implantatbehandlingen havde bidfunktionelle udfordringer.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 53-årig kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 4. februar 2014, grundet smerter bagerst i venstre side af underkæben. Efterfølgende blev der konstateret henfald af nerven i tanden -6, hvorefter tanden blev rodbehandlet i april 2014. Den 8. juni 2017 var der smerter i tanden -6, som herefter blev fjernet den 28. juni 2017. Skadelidte henvendte sig herefter hos anden tandlæge den 9. januar 2018. Ved hjælp af et røntgenbillede blev der konstateret en efterladt rod ved regio -6. Efterfølgende havde skadelidte problemer med at tygge sig i kinden, og tandlægen konstaterede, at tanden +6 havde sammenbids-kontakt på tanden -7, og overvejede om det kunne afholde tanden +6 fra at vokse ned i den tandløse regio -6. Herefter blev tanden -7 testet med normal følesans og højden blev aflastet.

Tanden 6- blev behandlet med en krone den 26. marts 2018, hvorefter kronen blev justeret den 9. marts 2018. Det blev noteret, at tanden 6- formentligt var blevet overbelastet ved tænderskæren. Den 11. april 2018 blev den efterladte rod ved regio -6 fjernet hos tandlægen, hvorefter der blev isat et implantat den 19. juni 2018, og kronen blev monteret den 9. oktober 2018.

Herefter henvendte skadelidte sig hos anden tandlæge den 4. marts 2019, fordi plastfyldningen var faldet ud af implantatkronen. Skadelidte henvendte sig hos tandlægen den 7. marts 2019, og fik recementeret kronen på implantatet, da den var løsnet. Tandlægen fandt ikke en årsag til at udarbejde en bidskinne til skadelidte.

Den 22. januar 2020 henvendte skadelidte sig hos tandlægen, fordi kronen var løsnet fra abutmentet ved regio -6, som herefter blev cementeret. Skadelidte blev anbefalet en bidskinne, grundet tænderskæren. Den 25. februar 2020 fik skadelidte undersøgt sine tænder, og der blev fundet caries i tanden -7. Kronen på implantatet var tabt under tygning. Efterfølgende henvendte skadelidte sig akut til tandlægen den 8. juni 2020, grundet hårdt bid på implantatkronen -6, og skadelidte følte, at kronen fyldte for meget mod tungen. Der blev noteret sammenbidskontakt på tænderne +7 og -7, og ingen kontakt på tanden -6.

Den 22. juni 2020 fik skadelidte udført en bidfunktionsundersøgelse, fordi skadelidte følte, at biddet var ustabilt, og der var ubehag fra implantatkronen. Ved hjælp af en scanning blev der konstateret et ustabilt bid, og den 25. november 2020 blev formen på kronen justeret, da der kunne være sket et skred i kæbeleddene og dermed ændret sammenbids stilling. Efterfølgende fik skadelidte justeret sit sammenbid over 5 besøg fra den 10. maj 2021. Skadelidte blev henvist til Tandlægeskolen Aarhus for en undersøgelse, som blev udført den 1. oktober 2021. Det blev konkluderet, at skadelidtes sammenbid fungerede dårligt, og der var for hård bid på tanden -7 samt muskelsmerter. Skadelidte havde et behov for opbygning af sammenbiddet, herunder i form af plast.

På grund af smerter fra tænder og muskler henvendte skadelidte sig hos tandlægen den 15. oktober 2021. Det blev noteret, at skadelidte kun havde kontakt på tænderne 7+, +7, 7- og -7, og det blev aftalt at der skulle fremstilles en bidskinne. Den 3. november 2021 fik skadelidte lavet en slibeplan på studiemodeller, og der blev optaget oversigtsrøntgen på tænder og kæber som behandlingsgrundlag for tandregulering. Den 5. november 2021 blev tanden -7 rodbehandlet, og den 16. november 2021 blev det noteret, at skadelidte ønskede fjernelse af tanden -7 på grund af ømhed, samt implantatet fjernet ved regio -6. Den 20. november 2021 var der smerter i tanden -7, og ved hjælp af røntgen blev der ikke fundet sygdomstegn. Den 3. december 2021 blev skadelidte tilset af en specialtandlæge i tandregulering, som så en mulig årsagssammenhæng mellem implantatbehandlingen og efterfølgende fremvækst af tænderne 7+ og -7, og skadelidte blev anbefalet opstart af tandreguleringsbehandling for at afbalancere biddet.

Den 3. januar 2022 blev tanden +6 rodbehandlet, og den 17. januar 2022 noterede specialtandlægen, at skadelidte ønskede opstart af tandreguleringsbehandling med henblik på at få et flottere og bredere smil som forberedelse for et nyt implantat ved området for tanden -6, en behandling som blev igangsat den 17. februar 2022. Den 14. juli 2022 blev der foretaget revis af tanden -7, og den 5. oktober 2022 blev tanden +7 rodbehandlet.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi implantatbehandlingen forårsagede et ændret sammenbid og dermed behov for tandreguleringsbehandling.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 12. februar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Tryg fandt, at skadelidte havde haft gener og smerter i venstre side af underkæben siden 2014. Et panoramarøntgenbillede dokumenterede, at der ingen visdomstænder var. Tryg fandt, at billedet tydede på, at skadelidte primært havde sammenbidskontakter bagtil i munden.

Herefter blev tanden -6 rod- og kronebehandlet, hvorefter tanden blev fjernet i 2017. Den 16. januar 2018 henvendte skadelidte sig med problemer ved kindbid. Tandlægen konstaterede, at tanden +6 havde sammenbidskontakt på tanden -7 og overvejede, om det kunne afholde tanden +6 fra at vokse ned i den tandløse regio -6. Herefter fandt Tryg, at skadelidte havde symptomer i tanden -7, som blev testet og havde normal følesans. Tryg vurderede på den baggrund, at skadelidte med overvejende sandsynligt allerede inden implantatbehandlingen havde bidfunktionelle problemer og en ændring af sammenbiddet, herunder et sammenbid under forandring.

Tryg lagde vægt på, at implantatbehandlingen blev færdiggjort med montering af krone den 9. oktober 2018, hvorefter skadelidte var til undersøgelse den 8. januar 2019, hvor der blev taget røntgenbilleder. Der blev ikke noteret gener af nogen art. Efterfølgende konsulterede skadelidte andre klinikker, hvorefter kronen på implantat ved området for tanden -6 blev recementeret. Tandlægen fandt dog ikke, at implantatkronen var for høj. Skadelidtes problem var enekontakter i sammenbid på de bageste kindtænder 7+, +7, 7- og -7. Det blev efter en undersøgelse den 19. juli 2021 konkluderet, at skadelidtes sammenbid fungerede dårligt, og at der var for hård bid på tanden -7, samt muskelsmerter.

Tryg anførte, at skadelidte efterfølgende fik rodbehandlet tænderne +6 og -7. Tanden +7 var uden restaurering og tanden -7 var behandlet med en mindre restaurering. Efterfølgende havde skadelidte smerter i venstre side af underkæben den 4. februar 2014 og i tanden -7 den 16. januar 2018. Tryg fandt, at behovet for rodbehandling af tænderne +7 og -7 med overvejende sandsynligt skyldtes overbelastning i bidfunktionen, eventuelt revner, som var opstået af denne årsag. Det fremgik, at skadelidte var blevet smertefri efter denne behandling.

Slutteligt vurderede Tryg, at skadelidtes sammenbid i flere år havde været under forandring allerede før implantatbehandlingen, og at implantatbehandlingen ikke havde haft nogen negativ indflydelse herpå, men blot været foretaget i dette tidsforløb. Derfor vurderede Tryg samtidig, at behovet for tandregulering med overvejende sandsynlighed skyldtes tænderskæren, uvane og forhold ved skadelidtes bidfunktion, som var uden årsagssammenhæng med implantatbehandlingen. Der var således tale om gener som følge af grundlidelse og ingen skade.

Anken:

Den 10. maj 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 12. februar 2024 og anført, at implantatet er placeret uhensigtsmæssigt i kæben, for dybt og for langt inde mod tungen i forhold til tandrækken, hvilket har medført, at nabotænderne har fået støtte fra andre vinkler. Skadelidte har videre anført, at hun ikke har haft noget nævneværdigt slid på sine tænder, og tandreguleringen er blevet indledt, fordi det er absolut nødvendigt, fordi tænderne har rykket sig, hvilket har givet bidfunktionelle problemer.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. februar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling er årsagen til skadelidtes nuværende sammenbid og gener. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at skadelidte allerede forud for implantatbehandlingen havde bidfunktionelle udfordringer. Skadelidtes gener findes dermed at skyldes forhold ved skadelidte selv, og ikke den udførte behandling, hvilket også stemmer i overens med vurderingen fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.