5310/24

Beskrivelse:

Formandsafgørelse vedrørende forældelse (3 år)

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om, at skadelidte har været behandlet hos tandlægen i perioden 8. februar 2006 – 6. marts 2019, hvorefter skadelidte skiftede til ny tandlæge. Her blev skadelidte anbefalet behandling af sin parodontitis hver 3. måned. Efterfølgende blev der foretaget tandrensning på over 14 tænder, og tanden 6- blev renset på rodoverfladen grundet tab af tandbærende knogle. Den 21. februar 2020 blev der udført en parodontal undersøgelse, hvor det blev noteret, at der sås parodontitis stadie 3, grad c, hvorefter skadelidte blev informeret om status, sygdomsaktivitet og diagnoser samt instrueret i hjemmetandpleje.

Skadelidte søger nu erstatning, fordi hun mener, at hun er blevet påført en skade i forbindelse med tandbehandlingsforløbet hos tandlægen. Skadelidte har oplyst, at hun gik hos tandlægen fra 2004 – 2019 v/tandplejer hver 4. måned, og at der var let parodontitis. Der blev ikke målt tandkødslommer eller foretaget tandrodsrensninger mv. Ved ny tandlæge i 2019 blev der målt tandkødslommer samt optaget røntgen af tænder og kæber, hvor der blev konstateret 14 tænder, som var slemt angrebet af parodontitis, og at der var mistet knogle. Skadelidte mener, at der ikke er foretaget korrekt behandling hos tandlægen, og at dette er årsagen til det nuværende store behandlingsbehov.

Afgørelse fra 1. instans:

Tryg har den 25. januar 2024 truffet en afgørelse om, at erstatningskravet er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 59, stk. 1. Tryg fandt, at skadelidte senest den 21. februar 2020 fik kendskab til eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skadelidte fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for tidspunktet for spørgsmålet om forældelse. Tryg fandt desuden, at det heller ingen betydning har for spørgsmålet om forældelse, at skadelidte ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge om erstatning.

Tryg fandt dermed, at anmeldelsen, der blev modtaget den 10. november 2023, er anmeldt mere end 3 år efter, at skadelidte fik kendskab til eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade, hvorfor kravet er forældet. I den forbindelse går den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Anken:

Den 13. februar 2024 ankede skadelidte Trygs afgørelse af 25. januar 2024, eftersom skadelidte var uenig med Tryg, vedrørende kendskabstidspunktet til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt skete en skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 25. januar 2024 stadfæstes. Tryg har begrundet afgørelsen med, at dit erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at skadelidte den 1. november 2019 og senest den 21. februar 2020 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. Tryg har desuden lagt vægt på, at skadelidte i sin anmeldelse har oplyst, at skaden blev konstateret i 2019, hvor 14 tænder var slemt angrebet. Desuden lagde Tryg vægt på, at skadelidte ved konsultationen den 1. november 2019 blev informeret om, at der var behov for behandling af din parodontitis, og blev oplyst om graden af din parodontitis (stadie 3, grad c) den 21. februar 2020. Skadelidtes skadeanmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning fandt sted den 10. november 2023.

Skadelidte har i sin anke til Tandskadeankenævnet anført, at hun ikke er enig med Tryg vedrørende kendskabstidspunktet, da skadelidte ikke var bevidst om sin parodontitis før hun startede hos ny tandlæge i 2023.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter § 59 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Af Højesterets praksis følger, at forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af tandlægens behandling eller muligvis kunne være undgået ved en anden behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning efter KEL.

Tandskadeankenævnet tiltræder, at skadelidte senest den 21. februar 2020 fik kendskab til, at behandlingen hos tandlægen eventuelt havde forårsaget en skade, og dermed til, at der kunne være grundlag for et krav om erstatning. 3-års fristen løber derfor fra dette tidspunkt. Tandskadeankenævnet lægger herved vægt på de grunde, som Tryg har anført. Tandskadeankenævnet lægger endvidere særlig vægt på, at skaden blev konstateret ved statusundersøgelse i forbindelse med tandlægeskift, og at skadelidte ved den efterfølgende konsultation den 21. februar 2020 anmodede om at ny tandlæge rekvirerede journal fra tandlægen for at få indblik i dybden af dine pochemål fra tidligere.

Det bemærkes, at hverken ukendskab til love og retsregler eller til omfanget af skaden suspenderer forældelsesfristen. Det har derfor ikke betydning, at skadelidte ikke tidligere var konkret opmærksom på muligheden for at anmelde forholdet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tandskadeankenævnet tiltræder derfor, at forældelse var indtrådt, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 10. november 2023.

Denne afgørelse kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder fra datering af afgørelsen.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1