1396-09

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. november 2009 ændret Codans afgørelse af 11. marts 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 56-årig kvinde, der har gået regelmæssig til kontrol og behandling hos samme tandlæge i perioden 1978 til 2008. Ved tandlægeskift i november 2008 blev det konstateret, at patienten havde en alvorlig og fremskreden parodontose-lidelse, der kræver radikal behandling. Patienten søger derfor nu om erstatning til genoprettelse af skaderne.

Til orientering kan det oplyses, at Regionstandlægenævnet den 10. september 2008 har truffet afgørelse om, at tandlægen ikke på lagt sigt har behandlet og journaliseret paradentosen sufficient. Den manglende diagnosticering og journalføring påtales derfor over for tandlægen.

I brev af 11. marts 2009 traf Codan om, at der var sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 samt § 2, stk. 1, nr. 1.

Forsikringen dækker derfor udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og behandling af patientens parodontose. Der bliver dog foretaget fradrag i erstatningen til parodontosebehandling svarende til de udgifter, patienten har sparet gennem årene. Fradraget er skønsmæssigt fastsat til 19.000 kr.

Codan oplyste også, at patienten er berettiget til en méngodtgørelse svarende til en méngrad på 5%, hvis patienten mister tænder som følge af den forsømmelige diagnostisk og behandling.

Codan fandt i øvrigt, at den fortsatte opfølgning og kontrol af parodontosebehandlingen vil svare nogenlunde til den behandling, som patienten skulle have gennemgået, selvom sygdommen var konstateret på et tidligere tidspunkt.

I brev af 7. april 2009 ankede patienten Codans afgørelse af 11. marts 2009, da patienten ikke kan se, at forholdene kan udbedres med delproteser. Implantater vil være en lang bedre løsning. Patienten oplyser også, at hun har haft udgifter til bro, behandling af utallige tandbylder samt til en ny tand med stift, da hun tidligere har tabt en tand – forhold som givet vis også skyldes parodontosen.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. marts 2009 traf Codan om, at der var sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 samt § 2, stk. 1, nr. 1.

Forsikringen dækker derfor udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og behandling af patientens parodontose. Der bliver dog foretaget fradrag i erstatningen til parodontose-behandling svarende til de udgifter, patienten har sparet gennem årene. Fradraget er skønsmæssigt fastsat til 19.000 kr.

Codan oplyste også, at patienten er berettiget til en méngodtgørelse svarende til en méngrad på 5%, hvis patienten mister tænder som følge af den forsømmelige diagnostisk og behandling.

Codan fandt i øvrigt, at den fortsatte opfølgning og kontrol af parodontosebehandlingen vil svare nogenlunde til den behandling, som patienten skulle have gennemgået, selvom sygdommen var konstateret på et tidligere tidspunkt.

.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. november 2009 truffet følgende

 

Afgørelse

 

 

 

 

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 11. marts 2009, som anført nedenfor.

 

 

 

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 1.

 

 

 

 

 

Nævnet finder imidlertid, at tænderne – om muligt - skal erstattes med helprotese i over- og underkæben, fastholdt af 2 implantater i hver kæbe, altså i alt 4 implantater. Nævnet kan ikke tiltræde det foreliggende behandlingsforslag, baseret på indsættelse af 8 implantater, da patienten lider af aggressiv paradentose, hvor omfattende implantat-behandling ikke kan anbefales, da der er en forøget risiko for nedbrydning af vævet omkring implantaterne. Behandlingsforslag skal i overensstemmelse hermed fremsendes til Codan til godkendelse. Hvis denne mulighed ikke foreligger, fastsættes erstatningen som i Codans afgørelse, dvs. der ydes erstatning for udgifterne til delproteser samt en méngodtgørelse på 5%.

 

 

 

 

 

For så vidt angår fradraget for de sparede udgifter samt godtgørelse for svie og smerte stadfæster nævnet Codans afgørelse med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

 

 

 

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som Deres klient ville have haft, såfremt behandlingen af hendes parodontose var iværksat rettidigt. Det nævnte fradrag er således helt i overensstemmelse med gældende praksis, da patientforsikringen alene erstatter den skete skade og ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder, såfremt skaden ikke var indtruffet.

 

 

 

 

 

Nævnet finder desuden, at Deres klient ikke er berettiget til godtgørelse for svie og smerte, da hun ikke dokumenteret har været syg eller haft gener i nævneværdig omfang som følge af behandlingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Med hensyn til Deres klients udgifter til behandling og til stifttand, som er mistet, er dette alene et mellemværende med tandlægen, idet eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for disse behandlinger må fremsættes over for tandlægen.