Skip to content

1497-09

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 26. februar 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 10. august 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 12. november 2008 fik konstateret dyb caries i tanden -3. Tanden måtte derfor rodbehandles, og den eksisterende protese skulle herefter forankres i tanden -3 med et vedhæftningselement.

Patienten mener ikke, at der var caries i tanden -3, og at behandlingen heraf er årsag i at de eksisterende proteser er uanvendelige. Patienten søger derfor om erstatning til nye proteser, erstatning for fejlbehandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. august 2009 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1 jf. § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det foreliggende røntgen og journalmateriale dokumenterer, at tanden -3 var betydelig svækket og angrebet af caries, og at det kan diskuteres, om tanden overhovedet bør bevares.

Codan fandt derfor, at rodbehandlingen og den efterfølgende tilpasning af proteserne ikke har årsag i den udførte behandling, men derimod tandens forudbestående lidelse (caries). Der kan derfor ikke ydes erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 10. august 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden -3 var betydelig svækket og angrebet af caries, hvilket ifølge journalmaterialet blev konstateret den 25. maj 2005. Af journalmaterialet fra den 9. juni 2005 fremgår det, at der er blevet lavet en fyldning, og nævnet antager i den forbindelse, at fyldningen er lavet i tanden -3. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at det konstaterede cariesangreb på denne tand ikke er blevet behandlet bedst muligt.

 

Nævnet finder derfor, at rodbehandlingen og den efterfølgende tilpasning af proteserne ikke har årsag i den udførte behandling, men skyldes tandens forudbestående lidelse i form af caries.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.