Skip to content

1521-09

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 21. maj 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 12. november 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 14. maj 2009 fik indsat implantater i regio -5,6 i venstre side af underkæben. I forbindelse med behandlingen skete der en læsion af tungenerven.

Patienten har efterfølgende konstant spænding i tungen samt snurren, prikke og svien i tungen ved spisning af almindelige fødevarer mv.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. august 2009 traf Codan afgørelse om, at der var sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.

Codan fandt, at føleforstyrrelsen ligger ud over hvad man som patient må tåle og samtidig er forsikringens krav og sjældenhed opfyldt.

Forsikringen betaler derfor erstatning efter reglerne i Lov om erstatningsansvar.

I brev af 12. november 2009 traf Codan afgørelse om, at méngraden vurderes til at være under 5%.

Codan har lagt vægt på, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser en sumsore på 17 point i forhold til den raske side 21 point. Som følge heraf foreligger der ikke et objektivt grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelser for at være opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten oplever føleforstyrrelserne som væsentlige.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. november 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke foreligger væsentlige føleforstyrrelser, da den neurosensoriske undersøgelse viser 17 point i forhold til 21 point på den raske side. Væsentlige føleforstyrrelser er betingelsen for, at méngraden kan fastsættes til 5% i henhold til Arbejdsskadestyrelsens méntabel. De subjektive gener er dernæst ikke af en sådan karakter eller et sådant omfang, at de kan begrunde, at méngraden alligevel fastsættes til 5%.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at méngraden vurderes til at være under 5%.

 

Nævnet skal desuden bemærke, at De ikke har ønsket at medvirke til yderligere undersøgelse af Deres eventuelle varige mén, hvorfor nævnet har været nødsaget til at træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag.