Skip to content

1528-09

Skadetype:
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 28. april 2010 ændret Codans afgørelse af 15. september 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig mand, der i 2001 havde behov for tandregulering på grund af en grundlæggende afvigelse, dels i tændernes frembruds position, dels i tændernes stilling og dels i kæbeskelettets basale udformning. Tandrødderne specielt i overkæbefronten var forud for behandlingen dannet således, at deres længde var kortere end gennemsnitligt. Der blev derfor gennemført en tandretning i perioden 2001-2006, men det blev konstateret, at behandlingen med flytning af tænderne alene ikke kunne genoprette normal tandstilling. Behandlingen blev derfor afsluttet med en kirurgisk tandretning med flytning af kæbesegmenter og tænder.

Patienten søger om erstatning, fordi han har mistet meget af sine tandrødder. Tænderne er derfor ødelagte og kan falde ud.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. september 2009 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade, der opfyldet betingelserne i Lov om patientforsikring § 1.

Codan fandt, at det forhold, at der sker rodresorptioner i forbindelse med tandretning er en hændelig komplikation, som ikke kan lastes den behandlende tandlæge. Der er derfor med overvejende sandsynlighed ikke sket en behandlerpåført skade, og der kan således ikke ydes erstatning i henhold til patientforsikringslovens § 1.

Codan fandt også, at den behandling, der nu skal gennemføres, skulle være udført under alle omstændigheder, hvorfor skaden ikke har medført en forringelse af patientens tandstatus.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 15. september 2009, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at bedst mulig behandling i 2001 ville have været afventning af udviklingen af kæbevækstmønstret, da det ikke er i overensstemmelse med bedste specialiststandard at iværksatte tandretningsbehandling på daværende alderstrin

 

Nævnet finder endvidere, at det er overvejende sandsynligt, at den iværksatte behandling i perioden 2001 – 2006 har medført en forkortelse af rødderne på 2,1+1,2. Dette betyder, at der er en øget risiko for tab af tænderne 2,1+1,2, og der kan derfor ydes erstatning for eventuelt senere tab heraf, medmindre tabet ikke har nogen forbindelse med den foreliggende skade.

 

Nævnet finder således, at der er sket en skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, der berettiger til erstatning, hvis en eller flere tænder skulle blive tabt som følge af det anførte forhold. Sagen må i så fald genanmeldes.