Skip to content

1547-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 28. april 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 20. oktober 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der opsøgte tandlægen den 22. oktober 2007 på grund af tab af fyldning i tanden 7+. Der blev slebet for skarp kant på tanden 7+, og det blev anbefalet, at der blev fremstillet en krone – dog skulle de bidfunktionelle problemer løses først. Patienten klagede desuden over, at tanden 6+ var øm, hvorfor tanden blev aflastet i bid.

Patienten klager nu over, at tandlægen sleb tænderne, og at hun stadig mangler det tandsubstans, der blev fjernet. Patienten har derfor nu ørepine og ødelagt bid.

:

:

1. instans afgørelse:

I brev af 20. oktober 2009 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19 og § 20.

Codan fandt efter en gennemgang af sagsmaterialet, herunder akter fra klagesags-behandlingen, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der ved let beslibning af tanden 6+ er sket en erstatningsberettigende skade.

I

I

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 20. oktober 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke er overvejende sandsynligt, at beslibningen af tænderne 7,6+ den 22. oktober 2007 har medført en erstatningsberettigende skade. Nævnet har ved vurderingen heraf navnlig lagt vægt på, at der kun blev foretaget en let beslibning af de to tænder, og at der i forvejen var bidfunktionsproblemer.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.