Skip to content

1556-10

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 21. maj 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 6. november 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 82-årig kvinde, der fik trukket tanden -1 ud den 31. oktober 2005. Tandudtrækningen skete som følge af næsten total tab af knoglefæste på tanden og eksisterende delprotese blev udvidet i forbindelse med tandudtrækningen. Der blev bedøvet med Scandonest Adrenalin, og tandtrækningen skete ukompliceret.

Patienten oplyser, at hun i forbindelse med bedøvelsen følte en voldsom smerte, som blev ved med at være der. Patienten fik derfor medicin herfor, men pga. bivirkninger ved medicinen sendte egen læge patienten videre til et Hovedpinecenter. Her konstateres det, at der er murrende fornemmelser i området svarende til 2. trigeminus-gren i højre side.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. november 2009 traf Codan afgørelse om, at der ikke med overvejende sandsynlighed er sket en skade, der kan anerkendes efter Lov om patientforsikring § 1.

Codan fandt, at det ikke er sandsynligt, at tandudtrækning i venstre side af underkæben kan udløse neuralgi i overkæbenerven i højre side. Det findes derfor usandsynligt, at der er årsagssammenhæng mellem behandlingen og de opståede nervegener, selv om der er et vist tidsmæssigt sammenhæng mellem behandlingstidspunktet og symptomerne opståen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. november 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tandudtrækning i venstre side af underkæben kan forårsage nervesmerter i overkæben i højre side, da der ikke er nogen anatomisk relation mellem de to områder.

 

 

 

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen 31. oktober 2005 i henhold til Lov om patient-forsikring § 1, stk. 1.