1567-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der fik rodbehandlet tanden 4+ den 10. maj 2007. I forbindelse hermed blev der skyllet med klorhexidinopløsning samt ilagt et desinficerende medikament. Den 23. maj 2007 var der ingen symptomer og rodfyldningen blev afsluttet. Patienten henvendte sig igen den 24. maj 2007, da der er diffus hævelse i området under øjet ned mod læben i højre side. Der blev derfor ordineret antibiotika og patienten skulle derfor komme til kontrol 5 dage senere. Den 29. maj 2007 var der stadig hævelse og diffus dødhed i området. Rodfyldningen blev omgjort, og der var ingen tegn på infektion. Da der fortsat var føleforstyrrelser blev patienten henvist til hospital for nærmere udredning, hvilket foregik den 17. december 2008.

Patienten søger om erstatning for nedsat bevægelighed og følelse i højre overlæbe.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. april traf Codan afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.

Codan fandt, at den opståede føleforstyrrelse ligger ud over hvad der må tåles i forbindelse med tandbehandling og komplikationen er ligeledes særdeles sjælden, hvorfor kravet om sjældenhed er opfyldt.

Forsikringen betaler derfor erstatning efter reglerne i Lov om erstatningsansvar. Méngraden kan dog først fastsættes efter en ny undersøgelse hos specialtandlægen.

I brev af 30. november 2009 traf Codan afgørelse om, at méngraden vurderes til at være under 5%. Der kan derfor ikke udbetales nogen godtgørelse/ erstatning i sagen.

Codan har lagt vægt på, at der ikke foreligget et objektivt grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelser for opfyldt. Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at der er let øget 2-punkts bestemmelse mellem højre og venstre side, at der er let øget temperatursensibilitet i højre side, at der er bevaret afvægereaktion, føleevnen er bevaret, men der ikke skelnes mellem stum og skarp og den motoriske påvirkning kan erkendes, men er fortsat bedret. Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten oplever føleforstyrrelserne som væsentlige.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. november 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der objektivt vurderet ikke er grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelser for opfyldt, da den neurosensoriske undersøgelse viste begrænsede fund i form af let øget 2-punkts bestemmelse mellem højre og venstre side og let øget temperatursensibilitet i højre side. Desuden er der fortsat afvægereaktion, og føleevnen er bevaret, mens der ikke kan skelnes mellem stumpt og skarpt. Den motoriske påvirkning er ligeledes under fortsat bedring. De subjektive gener er dernæst ikke af en sådan karakter eller et sådan omfang, at de kan begrunde, at méngraden alligevel fastsættes til 5%. Godtgørelse for varigt mén kan ikke gives, når méngraden vurderes til at være mindre end 5%.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at méngraden vurderes til at være under 5%. Der kan derfor ikke ydes godtgørelse i dette tilfælde.