1588-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 81-årig kvinde, der i september 2004 fik fremstillet en bro på tænderne +2 og +3. Den 6. april 2005 frakturerede kroen +3, og tanden +2 blev herefter fjernet. Der blev fremstillet en bro på tænderne +3,4 med ekstensionsled +2, som blev cementeret den 11. oktober 2005. Den 31. august 2009 blev det konstateret, at roden på tanden +3 er fraktureret. Broen skal derfor fjernes, og der skal fremstilles en ny bro.

Patienten søger derfor om erstatning til ny bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1.

Codan fandt, at det var overvejende sandsynligt, at tabet af tanden +3 og dermed broen skyldes den svækkelse, som tidligere cariesangreb har betydet for tanden +3. Tanden +3 var allerede i 2004 en svækket tand med en usikker prognose. Der er derfor med overvejende sandsynlighed ikke sket en behandler påført fysisk skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven. Brobehandlingen har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode, men dette er alene et spørgsmål mellem patienten og tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 3. februar 2010, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen med to rodskruer/-stifter i tanden +3 ikke er i overensstemmelse med bedst mulige behandling i forbindelse med en konstruktion, som omfattede et ekstensionsled. Dette har medført udtalt svækkelse af roden 3+, hvorfor der er opstået rodfraktur. Nævnet finder i den forbindelse, at bedst mulig behandling af den rodbehandlede tand +3 havde været en rodstift eller en støbt opbygning, som med overvejende sandsynlighed havde mindsket risikoen for fraktur

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på fastsættelse af erstatning og godtgørelse for tabet af tanden +3.