1613-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der den 11. januar 2005 fik taget røntgenbilleder, som viser, at tænderne +3 og +5 er genopbygget med stiftforankrede plastkroner. Den 9. november 2005 overvejes behandling med delprotese i overkæben til erstatning af flere tænder herunder +5, men den 31. marts 2006 blev tanden +5 restaureret med en porcelænskrone. Den 12. april 2006 blev der foretaget cementering på tanden +3, og den 26. maj 2006 blev kronen genpåsat på tanden +3 med en ny stift. Ved konsultation den 11. november 2009 blev det konstateret, at tænderne +3 og +5 har behov for rodbehandling, opbygning og krone.

Patienten søger derfor om erstatning til den nu nødvendige behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. marts 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med krone på tænderne +3 og +5 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingerne kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Omgørelse er ikke en skade i lovens forstand, og er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 26. marts 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med krone på tænderne +3 og +5 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan - ikke omfattet af forsikringen.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for tandlægen, evt. gennem Regionstandlægenævnet, da Tandskadeankenævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil.