1619-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der i april 2004 fik rodbehandlet tanden +2. Den 6. september 2007 blev der lavet en plastfyldning mesialt på tanden +2, og på grund af tabt fyldning blev der igen lavet plastfyldning mesialt og på bagsiden af tanden den 2. oktober 2008 og igen den 12. januar 2009. Der blev lavet en midlertidig plastfyldning på alle tandfladerne den 12. oktober 2009, da der var fraktur af tanden. Den 22. oktober 2009 blev der udboret til rodstift og i forbindelse hermed opstod der en parietal perforation som blev forsøgt aflukket med rodfyldning. Herefter opstod der betændelse, og perforation blev lukket udefra ved operation den 17. december 2009.

Patienten søger nu om erstatning for ødelagt tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. marts 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen. Codan har lagt vægt på, at røntgen af tanden +2 fra den 22. oktober 2009 viser, at tanden, før skaden opstod, var destrueret til knogleniveau i næsten hele tandens omkreds. Prognosen for holdbar genopbygning med stiftretineret krone ville derfor med overvejende sandsynlighed være dårlig, selv om den parietale perforation ikke var opstået. Da tanden med overvejende sandsynlighed ville være tabt, selv om skaden ikke var opstået, har skaden ikke medført tab for patienten. Der er derfor ikke tale om en skade i forsikringsmæssig forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 17. marts 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden +2 med overvejende sandsynlighed ville have været tabt, uanset om skaden var indtrådt. Nævnet har lagt vægt på, at røntgen fra den 22. oktober 2009 viser, at tanden forud for behandlingen var destrueret til knogleniveau i næsten hele tandens omkreds og dermed udtrækningsmoden. Prognosen for holdbar genopbygning med stiftretineret krone ville derfor med overvejende sandsynlighed være dårlig. Den parietale perforation er dermed ikke årsagen til, at tanden mistes.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.