1652-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, som i marts 2002 fik fremstillet porcelænskroner på tænderne 5-5. Den 20. maj 2003 blev det konstateret, at der var en spalte mellem kronen og tanden 5-, hvorfor kronen blev omlavet. I juni 2008 var der ømhed i tandkødet regio -4,5,6, og der blev foretaget rensning og desinficering. Den 20. november 2008 blev det konstateret, at kronerne på tænderne 5-5 var løse. Da der var caries under kronerne i de i forvejen svækkede tandsubstanser, blev tanden -5 trukket ud den 8. december, mens tanden 5- blev trukket ud den 10. december 2008.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. marts 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke var sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Codan fandt, at tænderne 5-5´s tilstand forud for behandlingernes start var usikre, og dermed er den behandling, som nu skal gennemføres med implantater, den samme, som man kunne have udført i stedet for kronebehandlingerne. Behandlingerne med kroner har med overvejende sandsynlighed ikke haft negative konsekvenser for tandsættet, da implantatbehandlingerne kan gennemføres under samme forudsætninger nu som inden kronebehandlingerne. Der forligger således ikke en behandlingspåført fysisk skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til gældende lovgivning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 23. marts 2010, som anført i afgørelsen til patienten.

Som det fremgår af afgørelse, har nævnet fundet, at tabet af tænderne 5-5 udgør en erstatningsberettigende skade efter Lov om patientforsikring. Som følge af denne skade er kronerne på tænderne 5-5 gået tabt.

Patientens ret til erstatning efter patientforsikringsloven omfatter alle udgifter til udbedring af skaden og dermed også den del af skadesudbedringen, som udgør omgørelse af tidligere udført tandlægearbejde. I forhold til den skadevoldende tandlæge er denne del derimod ikke omfattet af forsikringsdækningen. Hvis det pågældende tandlægearbejde var mangelfuldt i en sådan grad, at det ikke var honorarværdigt, ville patienten – i en klagesag eller ved et civilt søgsmål mod tandlæge – have krav på tilbagebetaling af honoraret og dækning af eventuelle merudgifter ved omgørelsen. Dette krav overgår til forsikringsselskabet Codan, fordi erstatningen herfra som anført holder patienten skadesløs.

Nævnet finder, at det forhold, at der – som De nævner i Deres anke af 6. maj 2010 - ikke er anvendt støbte stiftopbygninger, udgør en mangel, da behandlingen dermed ikke er udført fagligt korrekt. Patienten ville derfor have krav på tilbagebetaling af honoraret for de udførte kronebehandlinger på tænderne 5-5 samt krav på dækning af eventuelle merudgifter ved omgørelse af kronerne på 5-5.

Som følge heraf skal De til Codan betale omgørelsesudgiften for nye kroner på 5-5.

Med henblik på den endelige erstatningsudmåling hjemvises sagen til behandling ved Codan, overfor hvem nyt prisoverslag med specifikation af implantat del og kronedel fremgår, skal fremsættes og godkendes forud for behandlingens iværksættelse.