Skip to content

1662-10

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnets formand har den 6. oktober 2010 truffet afgørelse

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der den 27. juli 2000 fik gennemført en kirurgisk rodbehandling af tanden -6. Efterfølgende opstod der føleforstyrrelser, som blev bekræftet ved konsultation den 9. august 2000.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 8. juni 2010 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning, da kravet er forældet.

Codan fandt, at anmeldelsesfristen er overskredet, da patienten fik kendskab til skaden kort tid efter skadestidspunktet – og senest den 9. august 2000. I henhold til forældelsesloven skulle anmeldelse til forsikringen være indgivet senest 5 år efter at patienten fik kendskab til skaden. Der er ikke fremført oplysninger, der kan dokumentere efterfølgende usikkerhed omkring omfanget af de skadelige følger. Der er således ikke grundlag for en udskydelse af anmeldelsesfristen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Den af Codan trufne afgørelse af 8. juni 2010 stadfæstes i henhold til den af Codan anførte begrundelse.

 

Det fremgår således, at sagen drejer sig om erstatning for føleforstyrrelser efter kirurgisk rodbehandling af tanden -6.

 

De klager over, at der ikke ydes erstatning for føleforstyrrelserne, fordi sagen er forældet. De har i den forbindelse oplyst, at tandlægen under hele forløbet har hævdet, at sagen ikke kunne forældes. Son anført i Codans afgørelse er kravet forældet efter Forældelsesloven 1908. Efter denne lov forældes et krav 5 år efter, at skadelidte burde have haft kendskab til kravet. Det vurderes, at kravet burde have været erkendt senest den 9. august 2000, hvor føleforstyrrelserne blev bekræftet. Dvs. anmeldelsen burde have været indgivet senest den 8. august 2005. Uvidenhed om forældelsesloven fra Tandlægens side og/ eller Deres suspenderer ikke forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen har hævdet, at sagen ikke kan forældes.

 

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.