1675-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig mand, der den 21. maj 207 havde symptomer fra revnedannelser i tanden 6+. Tandlægen anbefalede plastfyldning og orienterede om risikoen for fraktur. Den 23. august 2007 konsulterede patienten tandlægen igen efter at være faldet med cykel, og der blev lavet en stor plastfyldning i tanden 6+. Der blev boret til krone af tanden den 6. september 2007, som blev cementeret den 13. september 2007. Den 1. april 2008 oplyste patienten, at 6+ var øm ved tygning, hvorfor tanden blev aflastet. Tanden var stadig øm ved tygning den 21. april 2008, og tanden blev aflastet igen. Den 9. maj 2008 blev der indledt rodbehandling af tanden, som efter flere seancer med skylninger blev rodfyldt den 28. maj 2008. Der blev ordineret penicillin den 3. juni 2008, og den 15. august 2008 var tanden stadig øm. Det blev konstateret, at rodfyldningen i palatinale rod var for lang, hvorfor den blev omgjort samme dag. Den 16. januar 2009 var tanden stadig trykøm, og blev aflastet på de hårdeste kontakter. Tanden var stadig øm den 2. marts 2009, og der blev ordineret penicillin samt aftalt kirurgisk rodbehandling. Den 3. marts 2009 blev der foretaget rodresektion på mesiofaciale rod, og det blev fjernet betændelsesvæv fra tandkødsranden stammende fra paradentose ved tanden. Der var hævelse foran 6+ den 10. juli 2009, og der blev på ny ordineret penicillin samt aftalt reoperation med mistanke om rodfraktur. Den fornyet rodresektion blev foretaget den17. august 2009, og den 28. august 2009 var der fin heling. Den 11. januar 2010 blev der taget kontrolrøntgen af tanden.

Patienten søger derfor om erstatning til den skadesudbedrende behandling, herunder hvis tanden mistes – enten i form af implantat med krone eller brobehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. maj 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at skaden er en følge af behandling/ undersøgelse. Codan har bl.a. lagt vægt på, at der allerede før fraktur af 6+ er konstateret infraktioner /revnedannelser i 6+.

Codan fandt endvidere, at behov for rodbehandling af tand, der er kronebehandlet, er en almindeligt forekommende komplikation, der statistisk optræder i ca.10% af alle tilfælde. Der er herudover som nævnt tillige konstateret revnedannelse i tanden, der muligvis er forstærket efter faldtraumet.

Ud fra en samlet vurdering findes det overvejende sandsynligt, at det er forudbestående revner i tanden, der er årsag til, at behandlingen af tryksmerterne ikke har kunnet lykkes, og at tanden muligvis ikke kan bevares. Skaden er derfor med overvejende sandsynlighed en følge af grundlidelsen revnedannelse, og således ikke en ved behandling påført skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. maj 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden 6+ er blevet behandlet bedst muligt, og at det er overvejende sandsynligt, at årsagen til at behandlingen ikke lykkedes, er tandens forudbestående tilstand i form af revnedannelse, der blevet konstateret inden starten på behandlingen, samt paradentose. Der foreligger derfor ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet skal desuden oplyse, at det forhold, at revner i en tand ikke ses på et røntgen-billede, er ikke tegn på, at der ikke er revner i tanden, da det stort set aldrig er muligt at se de længdegående revner på røntgenoptagelser.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.