1690-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der fik rodbehandlet tanden +6 i april 2005. Efterfølgende blev fire små stifter iskruet i tandbenet ved siden af nervekammeret, hvorpå tanden blev genopbygget med plast. Tanden blev slebet til i form til krone, som blev cementeret den 10. juni 2005. Den 29. april 2009 var kronen løsnet på tanden +6, hvorfor den blev recementeret midlertidigt. Røntgen dateret den 6. maj 2009 viser tanden +6 med kronen på plads, mens klinisk foto viser en resttandsubstans på højest 20% af kronens bæreareal.

Patienten ønsker erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling af tanden +6.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. august 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +6 allerede i 2005 var en tand med en begrænset mængde resttandsubstans som følge af tidligere nødvendig behandling af grundlidelsen caries. Behandlingen med krone i 2005 vurderedes ikke at have medført en forringelse af patientens tandstatus, da tanden allerede på dette tidspunkt var betydeligt svækket af mange års funktion. Man kunne derfor allerede i 2005 have valgt at trække tanden ud og erstatte den med en implantatbåret kroen eller bro. En kronebehandling i 2005 på en så reduceret resttandsubstans med eller uden en rodstift indebærer en velkendt risiko for begrænset holdbarhed.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med implantat kan udføres på samme præmisser nu som tidligere, og der er således alene tale om udførelse af udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperioden er alene et spørgsmål mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. august 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at kronen på tanden +6 var så udtalt svækket, at tandens prognose under alle omstændigheder var meget tvivlsom. Der er således forsøgt en behandling, der kun havde ringe udsigt til at lykkes, men dette har ikke medført nogen forringelse af tandens status.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.