Skip to content

1523-09

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. januar 2011 ændret Codans afgørelse af 27. juli og 2. september 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig mand, der har gået til undersøgelse og behandling hos samme tandlæge siden 1981, dog med et afbræk på godt 3 år fra 27. juni 1988 til 27. august 1991. Den 21. januar 1998 blev patienten orienteret om tandkødsforholdene, da der konstateres pocher på 4-5 mm. Patienten blev instrueret i brug af tandstikkere. Herefter blev der først foretaget almindelig paradentosebehandling den 26. november 1999 og igen den 18. januar 2000. I 2001 omtales fremstilling af delprotese efter tab af flere tænder i overkæben. I august 2001 blev indsatsen mod paradentose intensiveret, og patienten blev orienteret om årsagen til paradentoses opståen sideløbende med behandlingen. Det er noteret, at kooperationen er dårlig. Den 18. december 2001 er der stadig meget tandbelægning, og den 9. maj 2003 noteres det, at kooperationen atter er dårlig. I 2005 blev der trukket flere tænder ud i overkæben.

Patienten skiftede tandlæge i 2006 og ifølge den nye tandlæge burde paradentose have været diagnosticeret og behandlet langt tidligere. Patienten søger derfor om erstatning for at have mistet alle tænderne.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 27. juli 2010 traf Codan afgørelse om, at behandlingsoverslaget fra Tandlægehuset-Skjern ikke kan godkendes. Dog kan der betales for udgiften til konventionel helprotese i over- og underkæbe til en pris af i alt 12.000 kr. Desuden kan der betales en méngodtgørelse på 18%, i alt 121.824 kr.

Der kan ikke betales godtgørelse for svie og smerte, da implantatbehandlingen ikke kan godkendes, og hospitalsopholdet er en følge af en ikke-godkendt behandling

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelser af 27. juli og 2. september 2010, som anført nedenfor.

 

 

Nævnet finder, at der kan tilkendes erstatning for protesefremstilling og underforinger på i alt 17.600 kr. i henhold til meddelt overslag, da disse udgifter er en følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

 

 

Nævnet finder imidlertid ikke, at der kan tilkendes erstatning for de midlertidige protesebehandlinger på 15.547 kr., da disse behandlinger kun var nødvendige, hvis planen var implantatbehandling. Da nævnet – ligesom Codan – ikke kan godkende implantatbehandling, kan udgiften til de midlertidige protesebehandlinger heller ikke godkendes.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at udgiften til fjernelse af to tænder samt fjernelse af øvrige tænder på i alt. 5.572 kr. kan erstattes. Desuden beregnes rentegodtgørelsen fra Codans afgørelse om behandlingsoverslaget, da der først hermed endeligt er taget stilling til, at der foreligger et varigt mén. Det følger af erstatningsansvarslovens § 16, at kravet først forrentes fra 1 måned efter det tidspunkt, hvor det har været muligt at fastsætte erstatningen. Codan kunne først tage stilling til spørgsmålet om méngodtgørelse, når det var afgjort, hvilken behandling der kunne godkendes. Der ville således ikke blive tale om méngodtgørelse, hvis ønsket om implantatbehandling kunne godkendes.

 

 

Nævnet finder endvidere, at der ikke kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte, da sygeforløbet er nødvendiggjort af den gennemførte implantatbehandling, som ikke er godkendt af Codan og nævnet.