Skip to content

1654-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 29. april 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 25. maj 2009.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 17-årig pige, der henvendte sig til egen læge den 8. april 2008 på grund af en knude på kinden. Lægen henviste patienten til ørelæge, der sendte patienten videre til skadestuen for vurdering af en kæbekirurg. Skadestuen afviste patienten og henviste til den kommunale tandpleje. Den 17. april 2008 blev patienten tilset af den kommunale tandpleje, hvor det blev konstateret, at der var en bule ved højre kæbeled, hvorfra der også var symptomer. Efter observation blev det besluttet at aflaste kæbeleddet på grund af overlastning med en bidskinne. Bidskinnen blev udleveret den 24. juni 2008, og patienten var til kontrol i august 2008. Herefter udeblev patienten fra flere kontrolbesøg, men var igen til kontrol i oktober  og den 22. januar 2009. Der blev ikke konstateret funktionelle gener, og der blev anbefalet kontrol igen i juni 2009. Patienten henvendte sig igen til egen læge den 8. april 2009, da hævelsen/ knuden føltes større. Patienten blev henvist til hospital, hvor patienten var til samtale den 16. juni 2009. Patienten blev herefter henvist til operativ fjernelse af hævet spytkirteltumor hos øre-halslæge, og knuden blev fjernet den 27. november 2009. Det viste sig efterfølgende, at der var tale om kræft i spytkirtlen, og patienten blev henvist til strålebehandling.

Patienten søger om erstatning for vansiring/ lammelse opstået i forbindelse med operationen den 27. november 2009.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. maj 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at bidskinne behandlingen har været udført korrekt og er ikke årsag til den opståede nerveskade i ansigtet. Den opståede nerveskade i ansigtet er opstået i forbindelse med behandlingen på hospital, hvorfor skaden skal anmeldes til Patientforsikringen, som behandler skade opstået under behandling på sygehuse. Codan har derfor oversendt sagen til Patientforsikringen til videre behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. maj 2009, men med ændret begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen i skoletandplejen ikke har været den bedst mulige, idet allerede konstateringen ved undersøgelsen den 17. april 2008 af en bule skulle have vakt mistanke om, at det ikke drejede sig om et kæbeledsproblem og derfor have givet anledning til henvisning til sygehus med henblik på udredning af problemets årsag. I bedste fald ville dette således have bevirket, at diagnosen var stillet kortere tid herefter. Diagnosen blev først stillet i september 2009, d.v.s. knap 1½ år senere. Der er derfor principielt et erstatningsgrundlag efter Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 21, stk. 1 jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Spørgsmålet er herefter, om denne forsinkelse har medført en skade, jf. Lov m klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. En svulst som den foreliggende er meget langsomt voksende, som ofte er år om at udvikle sig. Selv om svulstens størrelse i april 2008 ikke kendes, må den have været mindst 1 cm stor, da den ellers ikke ville kunne mærkes. Da den bulede frem, må den endvidere have omsluttet ansigtsnerven på dette tidspunkt. Det er derfor overvejende sandsynligt, at det på dette tidspunkt ville have været umuligt at fjerne svulsten radikalt uden at lædere ansigtsnerven. Hvis diagnosen var blevet stillet i april 2008, ville man derfor med overvejende sandsynlighed have valgt ikke at operere radikalt, men i stedet have valgt at gennemføre samme operation som den, der faktisk blev gennemført i november 2009. Af samme grund ville der efterfølgende have været samme behov for strålebehandlinger som dem, der faktisk blev gennemført. Da behandlingsforløbet således i det hele med overvejende sandsynlighed ville have været det samme ved en tidligere diagnosticering af svulsten, foreligger der for så vidt ingen skade.