Skip to content

1689-10

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 18. maj 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 18. maj 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der fik isat implantatbehandling i venstre side af underkæben regio -4,5 i november 2004 hos en kirurg. Efterfølgende skulle patienten have fremstillet kroner på tænderne hos egen tandlæge, men på grund af tandlægens sygdom og død skete dette hos anden tandlæge den 21. februar 2005. Der blev i den forbindelse anvendt Septanest. Efterfølgende opstod der føleforstyrrelser i forsyningsområdet for underkæbens følenerve og tungenerven. Patienten har derfor efterfølgende gennemgået et længere undersøgelsesforløb på sygehus.

Patienten søger nu om erstatning og godtgørelse for følgerne af den udførte tandbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. maj 2010 traf Codan afgørelse om, at Codan er enig i Arbejdsskade-styrelsens vurdering af, at patienten erhvervsevnetab er mindre end 15% jf. Lov om erstatningsansvar § 5.

Codan har betalt méngodtgørelse svarende til 10% og har indgået forlig om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med i alt 50.000 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. maj 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at patientens erhvervsevnetab er mindre end 15%, da det ikke findes godtgjort eller sandsynliggjort, at skaden er årsag til patientens eventuelle indtægtsnedgang, eller at patienten efterfølgende i 2009 har afhændet sin TripTrap butik i Blokhus. Nævnet finder således ikke grundlag for at fravige Arbejdsskadestyrelsens udtalelse om, at erhvervsevnetabet er mindre end 15%.


Nævnet tiltræder således Codans afgørelser om erstatningens størrelse og omfang i henhold til Lov om erstatningsansvar § 2, § 4 og § 5.