Skip to content

1720-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnets formand har den 2. februar 2011 truffet afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 30-årig kvinde, der i perioden 1996-1997 gennemgik OR-behandling (?) og fik isat et implantat regio +2. I forbindelse med isættelsen af implantatet blev roden på +1 beskadiget, hvorfor rodbehandling var nødvendig. Herefter skete der en skade på tandkronen af +1 under afmontering af diverse ligaturer.

I brev af 14. maj 1998 traf Codan derfor afgørelse om, at skaden på +1 er omfattet af forsikringen, og udgifterne til den nødvendige behandling – en rodbehandling og en laminatkrone af +1 er derfor omfattet af forsikringen.

I anmeldelsesskema dateret den 3. november 2009 søger patienten igen om erstatning, da tanden +1 er flækket, så fronten af kronen er faldet af. Patienten er aldrig blevet informeret om, at en krone kun holder en begrænset periode.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2010 traf Codan afgørelse om, at der tidligere er betalt for en rod- og kronebehandling af tanden +1. Porcelænskroner har nogenlunde samme styrke som en naturlig tand. Der er nu sket en fraktur af kronen ved en tyggeskade. Det kunne også være hændt ved en naturlig tand. Hvorvidt porcelænskronen har levet op til forventningerne er en sag mellem tandlægen, der har udført kronen og patienten.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Den af Codan trufne afgørelse af 21. juni 2010 stadfæstes i henhold til den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Det fremgår således, at sagen drejer sig om erstatning for udgiften til udskiftning af en krone på tanden +1, som tidligere er blevet erstattet af forsikringen.

 

 

De anker over, at De som følge af skaden på tanden +1 ikke har fået den optimale erstatning herfor. Der er imidlertid ikke grundlag for at opstille en bestemt, begrænset holdbarhedsperiode for kronebehandling, og der kan derfor ikke ydes erstatning for fremtidige udgifter til udskiftning af kronen efter erstatningsansvarslovens § 1a, idet dette bl.a. forudsætter, at den fremtidige udgift kan beregnes som en gennemsnitlig årlig udgift. Det følger endvidere af erstatningsansvarslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at en sag ikke kan genoptages alene med henblik på tilkendelse af yderligere erstatning for helbredelsesudgifter. Dette gælder således f.eks. i tilfælde af senere udskiftning af kronen.

 

 

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.