1732-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 23. november 2007 skulle have rodbehandlet tanden -6. I forbindelse hermed skete der en læsion af tand/ læbenerven i venstre side. Ved kontrol den 30. november 2007 var der god heling, men patienten havde gener som følge af læsionen. Da patienten fortsat havde gener ved de efterfølgende kontroller, blev patienten den 7. maj 2008 henvist til hospitalet til nærmere udredning heraf. Den 4. december 2008 var patienten derfor til nærmere vurdering på hospitalet, hvor det blev konstateret, at patienten var betydeligt generet af nerveskaden. Der blev derfor foretaget mikrokirurgisk rekonstruktion af nerven den 13. marts 2009.

Patienten søger nu om erstatning for de daglige gener og smerter som følge af skaden.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. august 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke har levet op til bedste specialistmål, da der i forbindelse med den kirurgiske rodbehandling er sket en læsion af læbe/tandnerven.

Codan fandt endvidere, at méngraden kan fastsættes til 5%, da der foreligger væsentlige føleforstyrrelser. Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser en sumscore på 15 point i forhold til den raske side 21 point. Der foreligger derfor et objektivt grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelser for opfyldt.

Codan fandt desuden, at der kan tilkendes en godtgørelse for svie og smerte svarende til 4 sygedag – i alt 680 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 16. august 2010 men med ændret begrundelse.

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret eller ikke udført bedst muligt. Grundlaget for retten til erstatning er derfor ikke Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1, men nr. 4, idet skaden går ud over, hvad patienten med rimelighed skal tåle ved en sådan behandling. Ændringen i begrundelsen har i øvrigt ingen betydning for erstatningen.