Skip to content

1752-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. februar 2011 hjemvist sagen til fornyet behandling i Codan.

Hændelsesforløb:

 Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge i perioden 1965 til 2009 for undersøgelse og diverse behandlinger. I den forbindelse blev tanden -7 rodbehandlet i november – december 2003. Patienten skiftede i 2009 til ny tandlæge, hvor det blev konstateret den 4. februar 2010, at tænderne 4+4, 5 fremstod med behandlingskrævende rodspidsbetændelse. Desuden skulle rodbehandlingen af tanden -7 laves om på grund af rodspidsbetændelse.

Patienten søger nu om erstatning til den skadesudbedrende behandling og øvrige udgifter samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. september 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at en kendt komplikation til cariesbehandling med såvel fyldnings-behandling som med kronebehandling er, at der efterfølgende kan opstå infektion i tandnerven med nervedød og rodspidsbetændelse til følge. Behovet for rodbehandling af tænderne 4+4, 5 er således en følge af tandens grundlidelse og ikke en skade påført under behandlingen.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med fyldninger og rodbehandling af tanden -7 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode, men behandlingerne kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som tidligere. Udgifter til omgørelse er ikke omfattet af forsikringen, men er alene en sag mellem patienten og tandlægen, som har udført behandlingerne. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for de første behandlinger må i stedet fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingerne. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlæge-nævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i Codan med henblik på stillingtagen til alle tænderne.

 

Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at tanden -7 er mistet, uden at årsagen hertil er oplyst, og at tanden 6- ifølge journalen er mistet som følge af betændelse, dyb caries og paraden-tose. Desuden er det oplyst, at der er rodfraktur af tanden -5, og at flere tænder skal kronebehandles, og det er i den forbindelse gjort gældende, at der ikke er tale om ud-skudt behandling. Disse forhold er ikke behandlet i Codans afgørelse af 2. september 2010.