Skip to content

1753-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. marts stadfæstet Codans afgørelse af 5. august 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der regelmæssigt har gået til undersøgelse og behandling hos tandlægen i perioden 1997 – 2007. Der er løbende blevet konstateret caries i diverse tænder, og der er i den forbindelse blevet behandlet med plastiske fyldninger. Ligeledes er der flere gange blevet taget oversigtsrøntgen, hvor der efterfølgende er blevet foretaget de nødvendige behandlinger, og der er givet instrukser i opretholdelse af god mundhygiejne.

Til orientering kan det oplyses, at Regionstandlægenævnet den 28. juni 2009 fandt, at fyldningsarbejderne i tænderne 6+,1+,+1,+3,7-, -6 og -7 ikke var honorarværdige, hvorfor der skulle foretages tilbagebetaling for disse behandlinger. Dette blev stadfæstet i Landstandlægenævnet den 2. oktober 2009.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af de opståede skader, transportudgifter samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. august 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at den medsendte journal og røntgen dokumenterer, at der har været meget stor cariesaktivitet gennem perioden. Der er flere gange foretaget instruktion i forebyggende tiltag såsom tandbørstning, renhold af mellemrum, anvendelse af fluortandpasta etc.

Behandlingen med fyldninger har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkende principper, men behandlingerne kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. august 2010.

 

 

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 29. februar 2000 viser, at tænderne -6,7 allerede da var i sådan en tilstand, at der var behov for kronebehandling. Derudover finder nævnet, at behovet for rodbehandling af -7 og et eventuelt behov for rodbehandling af -6 skyldes grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling. Det har derfor ikke betydning, at fyldningerne på disse tænder er blevet kendt ikke-honorarværdige på grund af spalter og overskudsmateriale, da dette forhold således ikke kan anses for at være årsag til det eksisterende behandlingsbehov.

 

 

Nævnet finder endvidere, at for så vidt angår tænderne 6,1+1,3 og 7-, kan behandling-erne omgøres på samme betingelser som forud for de oprindelige behandlinger. Om-gørelse er – som nævnt af Codan ikke omfattet af forsikringen.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.