Skip to content

1754-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. marts 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 8. oktober 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 30-årig kvinde, der har konsulteret den samme tandlæge siden 2000 for undersøgelse og behandling. Ved kontrol den 26. september 2005 sås tanden 7+ med tab af knogle på tandens bagudvendende flade som følge af tanden 8+’s placering. 8+ blev derfor fjernet hos anden tandlæge d. ? Ved kontrol den 13. april 2007 blev der konstateret let tandkødsbetændelse som følge af graviditet. Den 25. marts 2008 blev der diagnosticeret fordybede tandkødslommer på tænderne 1+2, ligesom der på røntgen af 5-5 kunne ses tab af tandbærende knogle. Der blev derfor renset omkring tænderne. Den 15. januar 2009 var der akut betændelse omkring tanden 7+ og ved kontrol den 27. januar 2009 sås tanden 7+ med tab af knogle distalt. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge, som diagnosticeret patologisk fordybede tandkøds-lommer ved 8 tænder og en parodontal behandling blev iværksat. Tænderne 2,1+1,2 blev derfor opereret den 11. marts 2009 med godt resultat. Den 27. maj 2009 generede tanden 7+, hvorfor den blev trukket ud. Tænderne 1-1 blev opereret den 16. juni 2009 – ligeledes med godt resultat.

Patienten søger nu om erstatning for de udgifter, som har været nødvendige pga. paradentosen.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. 

Codan fandt, at den manglende diagnostiske og terapeutiske indsats med overvejende sandsynlighed har medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab omkring tænderne 2,1+1,2 og 1-1 inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat rettidig. Det er således overvejende sandsynligt, at den kirurgiske parodontalbehandling kunne være undgået, såfremt en korrekt parodontalbehandling havde fundet sted tidligere. Forsikringen kan derfor yde erstatning til den kirurgiske parodontalbehandling. Derimod er den opfølgende og fremtidige parodontalbehandling ikke omfattet af loven, da en sådan har årsag i grundlidelsen parodontose og ikke den manglende behandling.

Der skal dog i henhold til praksis foretages fradrag i erstatningen til parodontosebehandling svarende til de udgifter, som patienten har sparet gennem årende. Den sparede udgift er skønsmæssigt fastsat til 500 kr. pr. år i en 4-årig periode. Dvs. i alt 2.000 kr.

Codan fandt endvidere, at tanden 7+ med overvejende sandsynlighed mistes som følge af tænderne 8,7+´s indbyrdes placering. Fjernelse af tanden 8+ vurderes at være sket på et fagligt korrekt grundlag. Efter fjernelsen af tanden 8+ havde tanden 7+ kun en beskeden mængde knogle distalt. Dette har svækket tanden og førte i maj 2009 til tabet af denne. Der er derfor med overvejende sandsynlighed ikke sket en behandler påført skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning for tabet af tanden 7+.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. oktober 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at den manglende diagnostiske og terapeutiske indsats er årsag til, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab omkring tænderne 2,1+1,2 og 1-1, end hvis behandling var iværksat rettidig. Nævnet finder i den forbindelse, at det udtalte fæstetab ikke har udviklet sig på få måneder, og at den anførte bruxisme netop medfører , at det var nødvendigt, at der var blevet foretaget en systematisk registrering af tandkødslommernes dybde.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf.§ 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.