Skip to content

1756-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. marts 2011 ændret Codans afgørelse af 12. oktober 2010, men i overenstemmelse med det af Codan anførte brev af 17. november 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 29. september 1997 fik erstattet den mistede tand -6 med en bro funderet på tænderne -5 og -7. Den 21. april 2005 blev der indledt rodbehandling af tanden -7, og ifølge journalnotat af 26. maj 2005 blev omlavning af broen -5 til -7 udsat, da den ene rodkanal ikke er fundet og rodfyldt. Den 3. august 2008 var broen løsnet fra bropille-tænderne, og der sås caries i kanten af tanden -5 og kanten af tanden -7. Røntgen fra samme dag viste caries under begge bropille-tænder. Tanden -5 blev rodbehandlet i perioden november 2009 – januar 2010. Røntgen dateret den 16. marts 2010 viser, at tanden -5 er rodbehandlet og fremstår som rod uden krone, tanden -7 er fjernet, og der er installeret implantat svarende til tanden

-6.

Patienten søger om erstatning for tab af tanden -7 og for ødelagt bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det er overvejende sandsynligt, at forhold i forbindelse med rodbehand-ling af tanden -7 i 2005 og/eller mangelfuld tilpasning af broen i 1997 har ført til tab af tanden -7, løsning af broen -5 til -7 og rodbehandling af tanden -5.

Bedst mulig behandling under de givne omstændigheder havde i 2005 indebåret afmontering af broen -5 til -7. Optimal rodbehandling af tanden -7 med skånsom udboring af tandkronen, identifikation og rodbehandling af alle rodkanaler. Herefter forstærkning af tanden -7 med stiftopbygning, hvorefter der kunne være fremstillet en ny bro fra -5 til -7.

Forsikringen betaler derfor udgifterne til rodbehandling, opbygning og kronebehandling af tanden -5. Endvidere betales udgifterne til implantat og krone til tanden -6 samt udgiften til udtagning af tanden -7. Desuden udbetales der en kompensation for tanden -7 på 2.000 kr.

Codan fandt endvidere, at broen fra tanden -5 til -7 ikke er i overensstemmelse med god faglig standard, da røntgen viser en spalte mellem restaurering og krone på tanden -7. Desuden er broen løsnet fra begge bropiller grundet utilstrækkelig vedhæftningsevne. Bite wing dateret den 7. december 1998 viser, at der er underskud af krone distalt -7, hvor der så heller ikke kan være etableret ringgreb samt overskud af krone mesialt på tanden -5. Tandlægen skal derfor tilbagebetale 15.000 kr. til forsikringen, svarende til omgørelsesudgiften til en ny bro.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 12. oktober 2010, men i overens-stemmelse med det af Codan anførte i brev af 17. november 2010.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der skal foretages fradrag i erstatningen for det ikke honorarværdige arbejde ved brobehandlingen fra tanden -5 til -7. Som Codan oplyser, omfatter ansvaret herfor ikke kun det erlagte honorar, men betaling af omgørelsesudgiften. I en mangelsansvarssag ville patienten have haft krav ikke kun på tilbagebetaling af honorar, men også på dækning af merudgiften ved omgørelse af behandlingen. Når skadesudbedringen foretages af den skadevoldende tandlæge, er det derfor omgørelsesudgiften, der skal bæres af Dem. Det tiltrædes endvidere, at beløbet er fastsat til 16.875 kr., som er den beregnede omgørelsesudgift for en 3-ledet bro ved en MK-kronepris på kr 5.625 som oplyst i overslag 91-9. Desuden er patientens ret til fuld erstatning uafhængig af, at broen har fungeret i en årrække.