1757-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der har konsulteret den samme tandlæge regelmæssigt for undersøgelse og kontrol siden 1992. Det fremgår af journalmaterialet, at der med regelmæssige intervaller er foretaget undersøgelse og tandrensning, men ikke oversigtsrøntgenbilleder. I perioden 1997 til 2001 blev der konstateret parodontose, og der blev foretaget udvidet parodontosebehandling og kirurgisk parodontosebehandling flere gange i regio 8,7,5,4-5,6,7 og regio +4,5,6,7. I perioden 2002 til 2009 blev der udført en del plastfyldninger og kronebehandling samt almindelig vedligeholdende behandling. Patienten skiftede herefter tandlægen i 2010, hvor der blev foretaget måling af tandkødslommer, som viste, at 19 ud af 27 tænder havde fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Der blev diagnosticeret et behov for udvidet parodontalbehandling med grundig tandrodsrensning og parodontal kirurgi. Specielt tanden -7 er svækket af parodontose.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke har levet op til bedste specialiststandard, da tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder. Tandlægens journalføring har i perioden 2002 til 2009 været ført meget sparsomt og for så vidt angår parodontosebehandling særdeles mangelfuldt. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser. I perioden 2002 til 2009 har de manglende diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser betydet, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat tidligere. Den manglende behandling betyder, at der nu er behov for en mere intensiv parodontosebehandling med udvidet parodontosebehandling og omhyggelig rensning af rodfladerne samt parodontalkirurgi.

Forsikringen dækker derfor udgifterne i det omfang, at den forsømmelige diagnostik og behandling har medført negative konsekvenser for tænderne prognose og/eller en større behandling end den, der var nødvendig under alle omstændigheder som følge af grundlidelsen. Forsikringen yder derfor erstatning til den nødvendige parodontal-behandling med udvidet parodontalbehandling og tandrodsrensning af 19 tænder. Der kan desuden ydes erstatning til parodontalkirurgi regio 7,6+6,7 samt regio -7. Der vil i erstatningen blive foretaget et fradrag på i alt 7.000 kr. svarende til sparede udgifter i perioden 2002 til 2009.

Der kan ikke betales for fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, da disse udgifter er en konsekvens af grundlidelsen parodontose og ikke den påførte skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. oktober 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det forhold, at patientens økonomiske situation har forhindret optimal behandling, ikke ændrer ved det forhold, at der ikke er foretaget en systematisk diagnostik vedrørende paradentosen, ligesom det ikke fremgår af journalen, at årsagen til den mangelfulde behandling er patientens økonomiske situation.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.