1774-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der den 7. juli 2009 fik bleget tænderne 3+,1+3 før fremstilling af ny krone til tanden +2. Der blev udført endnu en blegning den 7. september 2009 af tanden +3. Den 5. oktober 2009 blev tanden +2 tilboret til ny krone, der blev fremstillet på eksisterende opbygning. Kronen blev cementeret den 14. oktober 2009. Ved kontrol den 14. december 2009 fandt patienten, at tanden +2 var øm. Der fandtes ingen løsning og ingen percussionsømhed, men der var fordybet tandkødslomme på 5 mm ind mod ganen. Røntgen blev beskrevet med mørkt område ved kronekanten. Den 5. januar 2010 var der uændret symptomer, og der var fortsat ikke løsning eller percussionsømhed for percussion i forskellige retninger, men der blev konstateret ømhed ved sondering i kronekanten. Tandkødslommen blev renset under lokalbedøvelse, og der blev ilagt klorhexidingel. Patienten blev tillige orienteret om, at på baggrund af røntgen kan der være mistanke om rodfraktur, men at der ikke var tegn herpå. Patienten aflyste tiden den 15. januar 2010, da der ikke var symptomer længere. Ved undersøgelse den 21. maj 2010 blev der taget røntgen, der beskrives med resorptioner af roden mesialt langs stiften. På den baggrund kunne tanden ikke bevares, og skal derfor erstattes med implantat.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er forhold, der indikerer, at behandlingen ikke har været bedst mulig eller at en af de øvrige betingelser for anerkendelse er opfyldt.

Codan fandt det således overvejende sandsynligt, at der ikke er sket en behandler-påført skade, idet den grundlæggende betingelse for at kunne yde erstatning i henhold til patientforsikringsloven er, at patienten er blevet påført en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

Codan fandt endvidere, at der ikke er overvejende sandsynligt, at fremstilling af ny krone kan medføre hurtigt forløbende eksterne resorptioner i et omfang, som der her ses. Det findes heller ikke overvejende sandsynligt, at eventuel defekt ved kronekantens tilpasning kan bevirke cariesudvikling i et omfang svarende til defekten. Der kunne muligvis være tale om uopdaget caries i stubben og ned langs stiften, men hvis dette skulle være tilfældet, ville tanden være tabt, uanset der ikke blev fremstillet ny krone.

Codan fandt desuden, at det ikke er overvejende sandsynligt, at hurtigt udviklende resorption kan være en følge af blegningen.

Codan konkluderede derfor samlet, at tabet af +2 ikke med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling, og derfor ikke er omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codan afgørelse af 7. oktober 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden +2 har årsag i den udførte tandbehandling, da behandlingen har været bedst muligt under de givne omstændigheder. Nævnet finder endvidere, at selv om resorptions-processen kunne have været konstateret i forbindelse med kroneudskiftningen i 2009 ville dette med overvejende sandsynlighed ikke have ændret forløbet.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.