1792-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der ved undersøgelse den 9. maj 2008 fik taget røntgenbillede af den rodbehandlet tand -5 med henblik på fremstilling af en wmk krone. Der blev den 16. maj 2008 taget aftryk til kronen, som blev cementeret den 30. maj 2008. Ved kontrol af kronen den 9. juli 2009 blev der konstateret en kantfejl i form af underskud/ spalte på bagudvendende flade af wmk kronen og patienten blev orienteret herom samt at denne krone omgøres uden beregning. Den 29. maj 2010 blev wmk kronen fjernet, og der blev konstateret en masse caries under en tvivlsom plastopbygning. Desuden blev der journaliseret røntgenfund, som viser tandrod, hvor det er tvivlsomt, at der kan skabes ordentligt greb om kronen samt overholde biologisk bredde. Tandlægen vurderede i den forbindelse, at behandlingen bør være ekstraktion af tanden og erstatning med implantat.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til tandudtrækning og implantat-behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. november 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at rodbehandlingen på røntgen ses at være mangelfuld, da den hverken udfylder rodkanalerne tæt nok eller langt nok til rodspidsområdet. Det fremgår desuden af røntgenbilledet, at det er muligt at opnå en tilfredsstillende rodfyldning ved omgørelse, da rodkanalens form og størrelse giver den nødvendige tilgængelighed. Skulle dette vise sig ikke at være muligt, vil en kirurgisk rodbehandling kunne løse problemet på samme præmisser nu, som da tanden blev rodbehandlet tidligere. Tandroden har en længde, som muliggør denne behandling også.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med krone i maj 2008 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og ikke været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Codan fandt, at der kan fremstilles en støbt opbygning på tanden, og der kan opnås en betryggende længde på denne stift på 1-11/2 gange tandkronens længde, som faglige principper tilsiger.

Codan fandt også, at der kan ved etablering af et tilstrækkeligt ringgreb om tandroden risikere at gå en smule tandbærende knogle tabt, men dette vil være mindre end det forventede tab af knogle ved enhver form for kirurgisk indgreb, som både tandudtræk-ning og isættelse af et implantat er.

Codan har således vurderet, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en patientskade i forbindelse med kronebehandlingen af tanden -5. Codan har lagt vægt på, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, da der ikke er sket en fysisk skade i forbindelse med behandlingen, da behandlingen af tanden -5 kan udføres på samme præmisser nu som tidligere. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionensperiode er alene et spørgsmål mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 27. november 2010 viser, at roden på  -5 kan benyttes til en ny krone, idet der kan opnås  tilstrækkeligt ringgreb om roden, således at der kan laves en ny krone. Der kan dog tabes en anelse knogle ved den bagudvendende flade af roden ved den pågældende behandling, men dette skønnes at være uden betydning. Krone-behandlingen kan således omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige kronebehandling den 30. maj 2008. Omgørelse er – som nævnt af Codan – ikke omfattet af forsikringen.

Nævnet finder desuden, at der oprindeligt var behov for stiftopbygning af tanden -5 i 2008. Dermed er der tale om udskudt behandling, som ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.