1795-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der ved undersøgelse den 7. oktober 2004 havde smerter ved påbidning i venstre side af underkæben. Der blev anbefalet nærmere udredning med røntgen, men det blev afslået af patienten. Den 25. januar 2005 blev der konstateret dyb caries i tanden -6, og der blev renboret til kontakt med tandens nerve. Det blev i den forbindelse oplyst, at tanden muligvis må rodbehandles. Den 4. oktober 2005 blev der konstateret, at tanden -6 var med betændelse grundet henfald af tandens nerve, og der blev indledt rodbehandling. Den 4. november 2005 blev tanden rodfyldt. Ved kontrol den 23. august 2006 blev der konstateret behov for revision af rodfyldningen, hvorfor den blev revideret. Den 18. januar 2007 blev tanden bygget op med en fyldning i plast. Ved kontrol den 29. november 2007 blev der konstateret, at der var en dyb fraktur på indersiden af tanden, og det blev anbefalet, at tanden fjernes. Tanden blev imidlertid restaureret med en porcelænskrone den 3. april 2008. Ved kontrol den 25. marts 2009 blev der taget røntgen og foretaget paradentosebehandling af tanden -6. Den 8. april 2010 havde patienten stadig ondt i regio -6, og der var hævet facialt. Røntgen viste opklaring omkring tanden -6, og der skulle derfor laves en opklapning i regionen for at se om kronen/ frakturlinien på -6 er årsag til problemerne. Patienten skiftede imidlertid tandlæge, hvor der den 12. april 2010 blev konstateret hævelse og fordybede pocher. Patienten blev henvist til specialtandlæge, som konstateret total knogledestruktion, og at tanden er inoperabel og bør fjernes. Tanden blev herefter fjernet ukompliceret den 4. maj 2010.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat regio -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. november 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden -6 mistes grundet en fraktur, og at den opståede rodfraktur ikke har årsag i tandlægens behandling, men derimod kan henføres som en uheldig belast-ning under tyggefunktion eller anden påvirkning. Årsagen til den opståede rodfraktur må søges i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling. Rodfrakturen og dermed tabet af tanden må således henføres som en hændelig, om end beklagelig følge til tandens i forvejen svage tilstand. Der er dermed ikke grundlag for erstatning.

Codan har lagt vægt på, at tanden -6 blev anbefalet fjernet den 23. november 2007. Desuden godtgør senere røntgen, at infektionen, der førte til tab af tanden var særlig manifest omkring den øverste del af roden. Det er sandsynligt, at brudlinien har været så dyb, at forgreningsområdet mellem tandens rødder er involveret. Det har ført til ubehandlelig betændelsestilstand mellem tandens rødder.

Behandlingen med porcelænskrone har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for denne behandling må fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 4. november 2010.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 30. august 2001 fra tandlæge Ingrid Dam Nielsen viser, at der var behandlingskrævende caries på tanden -6 på daværende tidspunkt. Det har ikke været muligt at fremskaffe journalmateriale fra den pågældende tandlæge, men det må lægges til grund, at cariesangrebet ikke blev behandlet. Derfor udviklede caries-angrebet sig jf. røntgenbillede af 25. januar 2005, der viser et større cariesangreb. Dette forhold er årsagen til, at der senere opstod behov for rodbehandling og at tanden mistes. Der foreligger derfor en skade i lovens forstand, således at der er ret til erstatning for udgiften til implantatbehandling. Prisoverslaget herfor af 21. juni 2010 kan godkendes, men endelig regning for den udførte behandling skal fremsendes til godkendelse hos Codan.