1796-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der havde haft symptomer fra tanden 6+ efter, at der var lavet en fyldning i tanden i foråret 2008. Der skulle derfor påbegyndes rodbehandling den 13. maj 2009 af tanden. Da tanden ikke kunne tørlægges, skulle den stå åben til dag efter. Dagen efter meldte patienten afbud til samme dag. Efterfølgende opstod der en hævelse ud for tanden og ud i kinden. Der blev derfor givet antibiotika som supplement til den almindelige rodbehandling, som fortsatte, og betændelsen forsvandt. Patienten søger nu om erstatning, da kindens udseende er ændret, og der er ikke behandlingsmuligheder til udbedring af dette.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. november 2010 traf Codan afgørelse om, at méngraden vurderes til at være under 5%.

Codan konkluderede ud fra de fremlagte fotos, at patienten har ændret vævsfremtoning svarende til furen mellem næse og læbe i højre side med en let øget vævsfylde i området.

Codan fandt, at den ændrede vævsfremtoning ikke omfylder væsentlighedskriteriet jf. Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, punkt H2.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 2. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at méngraden vurderes til at være under 5%, da den ændrede vævsfremtoning ikke omfylder væsentlighedskriteriet jf. Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, punkt H2. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at ifølge méntabellen skal der være tale om et skæmmende ar i ansigtet, som f.eks. et større misfarvning eller deformerede øjenlåg eller mundomgivelser, før der kan fastsættes en méngrad på 5% eller derover.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at det varige mén vurderes til at være under 5%.