Skip to content

1805-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 18. maj 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 15. oktober 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og kontrol siden 1988. Der er med halvårlige intervaller foretaget undersøgelse og tandrensning samt cariesbehandling med fyldninger og rodbehandling af tanden -6 og +7. Ved konsultationer den 16. april 2009, 7. september 2009 og 8. februar 2010 blev der konstateret blødning fra tandkødet, og patienten blev vejledt om at bruge tandstikkere. Den 6. maj 2010 skiftede patienten tandlæger, som konstateret et stort behandlingsbehov, herunder tab af 5 tænder (+7,+8,7-,-6 og -8), behov for paradentosebehandling samt behov for fyldningsarbejder på tænderne 6+,+6,6-,-5 og -7).

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens journalføring for så vidt angår paradentosebehandling er mangelfuld. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnose, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser. Der er ikke journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse, generelle sygdomme eller andet skulle være særligt disponeret for hurtig udvikling af paradentose. Der er ikke indført notater om tobaksforbrug og anbefaling af rygestop. Der er ved de udførte behandlinger gennem årene ikke journaliseret forbehold eller anbefalet andre behandlinger end de udførte. Sluttelig har patienten ikke udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare tænderne.

Codan fandt derfor, at tandlægens forsømmelser har betydet, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab iden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat. Dette har medført behov for en mere intensiv paradentosebehandling, muligvis med kirurgisk terapi.

Codan fandt endvidere, at den fortsatte opfølgning og kontrol af paradentosebehandling-en vil svare nogenlunde til den behandling, som patienten skulle have gennemgået, selv om sygdommen var konstateret på et tidligere tidspunkt.

Codan fandt desuden, at den mangelfulde paradentosebehandling herudover kan have medført, at flere tænder mistes indenfor en kortere periode. Tænder, som sandsynligvis kunne være bevaret ved tidligere iværksat adækvat behandling.

Codan fandt på den baggrund, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Den erfarne specialist ville have diagnosticeret og behandlet paradentosen tids nok til, at adækvat behandling kunne iværksættes for dermed at stoppe eller begrænse sygdomsudviklingen.

Forsikringen dækker derfor udgifterne til en udvidet paradentosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger. Dog foretages der fradrag svarende til de udgifter, som patienten har sparet gennem årene. Fradraget er skønsmæssigt sat til 9.000 kr. svarende til 1.000 kr. pr. år i 9 år. Desuden kan de 5 mistet tænder erstattes med 2.000 kr. pr. stk., hvis de ikke skal erstattes protetisk.

Codan fandt dog også, at røntgen og klinisk undersøgelse dokumenterer, at tænderne 6+, +6, 6-, 5- og -7 nu fremstår med fyldningskrævende caries og/eller mangelfulde fyldninger. Tænderne kan alle restaureres tilfredsstillende med almindelig fyldningsterapi. Det svarer til den behandling, der skulle være udført under alle omstændigheder som en følge af grundlidelsen caries, og der ydes ikke erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. oktober 2010, med den af Codan anførte begrundelse, som skal uddybes nærmere:

 

 

Som det fremgår af Codans afgørelse, ydes der erstatning for alle nødvendige og rimelige udgifter til udbedring af de skader, som den manglende diagnosticering af behandling af paradentose har medført. Det betyder, at der ydes erstatning for udgifter til udvidet paradentosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger og til kirurgisk parodontal-behandling. Der ydes endvidere erstatning for tab af tænder, herunder også eventuelle yderligere, fremtidige tab under forudsætning af, at tabet med overvejende sandsynlighed skyldes den manglende, tidligere paradentosebehandling. Såfremt det ikke er muligt at udføre en protetisk erstatning af mistede tænder, eller dette af andre grunde ikke ønskes, ydes i stedet en godtgørelse på 2.000 kr. pr. mistet tand. Som anført af Codan kan der ikke ydes erstatning for selve det forhold, at der er opstået tab af knogle. Erstatning kan som nævnt kun ydes for nødvendige udgifter til behandling. Tab af knogle kan derfor kun erstattes i det omfang, tabet medfører et behandlingsbehov f.eks. kirurgisk parodontal-behandling eller erstatning af tanden, hvis knogletabet medfører, at tanden mistes.

 

 

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at præcisere omfanget af erstatningen nærmere. Det er nødvendigt, at der udarbejdes en samlet behandlingsplan, som herefter fremsendes til godkendelse hos Codan. Codan vil da tage stilling til planen på grundlag af nærværende afgørelse. Hvis der ikke er tilfredshed med Codans afgørelse, vil den kunne indbringes for nævnet.

 

 

Endvidere er fradraget for de sparede udgifter begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patientforsikringen dække alene erstatter den skete skade og ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt til den behandling, der skulle være udført for at undgå skaden. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 1.000 kr. pr. år i 9 år, svarende til et fradrag på i alt 9.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 


Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.