1815-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge i perioden 2006 til 2010. Ved kontrol den 15. november 2007 blev der givet instruktion i brug af tandtråd og tandbørstning. Den 19. juni 2008 og den 26. marts 2009 blev der foretaget registrering af tandkødslommernes dybde, hvor der ikke fandtes nogen fordybninger. Ved kontrol den 22. april 2009 blev der igen givet instruk-tion i brug af tandtråd og tandbørstning. Den 7. januar 2010 og den 18. februar 2010 blev der konstateret paradentose, og der blev efterfølgende foretaget tandrodsrensninger af tænderne 6+,4+,+4 og +7. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der den 30. september 2010 blev konstateret fordybede tandkødslommer ved tænderne 7+,3+,+1,+7, 7-,7-,4-,-7 og -7.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling samt godt-gørelse for svie og smerte samt varigt mén som følge af løse tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. november 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Codan fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at patienten har konsulteret tandlægen fra 2006 til 2010. Der foreligger journaliserede oplysninger fra perioden. I denne periode er der foretaget kontrol af tandkødslommernes dybde med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv (paradentose). Den 19. juni 2008 og den 26. marts 2009 er det journaliseret, at der ikke var fordybede tandkødslommer. Ved konsultationerne den 15. november 2007 og den 22. april 2009 er der foretaget instruktion i hjemmetandpleje.

Codan fandt derfor, at tandlægen havde diagnosticeret sygdommen og søgt at behandle denne. Der er senere sket en udvikling af paradentose, som gør, at nogle tænder skal behandles med kirurgisk paradentosebehandling. Det fremgår endvidere af 11 røntgenbilleder optaget i perioden 12. januar 2006 til 20. maj 2010, at den marginale kæbeknogle fremstår intakt og uden paradentose. Det betyder, at det forhold, at en tand angribes af paradentose, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at journalmateriale samt tidligere røntgenbilleder viser, at behandlingen af Deres paradentose har været bedst muligt under de givne omstændig-heder, og at De som følge heraf ikke er påført en skade. Dvs. at der ikke var grundlag for at iværksætte en paradentosebehandling på et tidligere tidspunkt, da der er tale om en hurtig udviklende paradentose opstået for nyligt. Den behandling, der nu skal udføres, har derfor årsag i Deres grundlidelse paradentose og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1/ Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.