1850-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der den 8. marts 1984 fik rodbe-handlet tanden 5+ samt isat en rodstift. Den 3. december 1986 blev tanden restaureret med en krone, men i januar 1998 var restaureringen løsnet fra tandstubben og opbyg-ningen knækket. Kronen blev genpåsat, og der blev indført et notat om behov for ny opbygning. Den 20. juli 2001 var kronen igen tabt, og rodstiften var knækket i niveau med tandkødet. Der blev udboret og fremstillet en ny stiftopbygning og kronen blev genpåsat. Ved kontrol den 29. september 2004 blev der ved røntgen konstateret en skævboring ved stiftindsættelsen i tanden 5+ den 20. juli 2001, og at tanden 4+ var angrebet af caries. Der blev gennemført fyldningsbehandling af tanden 5+ og en ny krone på tanden 4+. Ved kontrol den 14. april 2005 var der smerter fra 7+,6+ og røntgen viste dyb caries i tænderne. Tænderne blev derfor forsøgt behandlet med fyldninger, men på grund af vedvarende smerter blev tanden 7+ rodbehandlet den 13. maj 2005. I forbind-else hermed skete der en afbrækning af et rodinstrument i tandens forreste/ yderste rod. Den 31. maj 2005 blev der gennemført rodbehandling af tanden 6+. Røntgen viser, at begge tænder er forsynet med stiftforankrede fyldninger, og der blev indsat stifter i tændernes inderste rødder. Den 28. februar 2006 havde patienten tandpine ved tanden 5+, og der blev gennemført kirurgisk rodbehandling/ afglatning af tanden. Røntgen viser, at tænderne 7+,6+ var genopbygget med store fyldninger. Tanden 6+ havde rodspids-betændelse på forreste/ yderste rod, og der var mistanke om en opklaring i forgrenings-området mellem tandens rødder grundet en gennembrydning af roden svarende til stiftinstallationen i tandens inderste rodkanal. Desuden fremstod tanden 5+ med fortsat totalbetændelse med årsag i en skævboring på tandens forreste flade opstået ved stiftindsættelsen. Den 29. marts 2007 blev tænderne 7+ og 5+ restaureret med kroner. Ved en konsultation den 3. april 2008 var der subjektive gener fra tanden 6+. Objektiv undersøgelse og røntgen viser ifølge journalen intet sikkert behandlingskrævende. Den 26. maj 2010 skifte patienten tandlæge, som konstaterede caries i tænderne 7-7 og 5+. Tanden 5+ blev trukket ud den 27. maj 2010 på grund af betændelse og en løsnet stiftkrone, som ikke var muligt at genopsætte. Desuden blev det anbefalet at trække tænderne 7-7 ud, da der var risiko for infektion på grund af caries til nerven. Patienten skiftede herefter igen tandlæge den 18. juni 2010, der konstaterede, at der var dybe tandkødslommer på tænderne 7+,6+ med tab af knogle mellem tandens rødder. En måling af tandkødslommerne viste dybder på 5 mm. Tænderne 7- og -7 blev restaureret med kroner i august/ september 2010 og ved konsultation den 3. september 2010 blev det anbefalet, at tænderne 7,6+ blev fjernet og erstattet med implantater og kroner/bro 7+,6+,5+.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling af tænderne +6,+7.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 5+ i 2001 var forsynet med en rodstift placeret i rodens komfort zone uden gennembrydning af roden. Herefter skulle tanden være restaureret med en ny krone med sikkert og tæt ringgreb om tandstubben.

Codan fandt endvidere, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 6+ var blevet renboret og restaureret med krone i forlængelse af konsultationen den 3. april 2003, hvor tanden fremstod med caries på tandens bagerste flade.

Codan fandt desuden, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 7+ var blevet renboret og restaureret med krone i forlængelse af konsultationen den 3. april 2003, hvor tanden fremstod med caries på tandens forreste flade.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at ovenstående forhold i forbindelse med diagnostik og behandling har ført til betændelse og formentlig senere tab af tænderne 7+,6+ samt tab af 5+.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på:

-      at tænderne 7+ og 6+ fremstod den 3. april 2003 og 29. september 2004 med behandlingskrævende caries og dette blev ikke behandlet,

-      at ved rodbehandling af tanden 7+ er der sket en afbrækning af et rodinstrument, og den skadede rod fremstår nu med betændelse, hvilket i sig selv er en skade, der kan anerkendes efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2,

-      at ved indsættelse og/eller udtagning af rodstift i tanden 6+ er der sket en gennembrydning af tandvæggen i forgreningsområdet

-      at tænderne 7+ og 6+ er restaureret med kroner uden forudgående aktuelle røntgen til belysning og deraf følgende relevant behandling af betændelse på tændernes rødder,

-      at tabet af tanden 5+ kan henføres til komplikationer forbundet med stiftudboring udført den 20. juli 2001

Forsikringen yder derfor erstatning til de nødvendige udgifter til reetablering af tænderne 7+,6+,5+ med implantater og kroner. Desuden erstattes de udgifter, som patienten allerede har afholdt ved rodbehandling af tænderne 7+,6+ i 2005.

Codan fandt dog, at der skal ske fradrag i erstatningen svarende til udgifterne ved behandling af tanden 5+ med en ny krone i 2001, i alt 5.500 kr. Begrundelsen herfor er, at en ny krone under alle omstændigheder skulle være fremstillet tidligere, hvis skaden skulle være undgået, og tanden skulle være bevaret på længere sigt. Udgiften til ny krone er derfor ikke omfattet af forsikringsdækningen, da der er tale om behandling af en grundlidelse og ikke en skade forårsaget ved, at undersøgelse, diagnosticering og behandling ikke har været bedst mulig.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. januar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at den udførte tand-behandling er årsag til, at der opstod betændelse og formentlig senere tab af tænderne 7+,6+ samt tab af tanden 5+.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 5+ i 2001 var blevet forsynet med en rodstift placeret i rodens komfort zone uden gennembrydning af roden. Herefter skulle tanden være restaureret med en ny krone med sikkert og tæt ringgreb om tandstubben.

Nævnet finder endvidere, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 6+ var blevet renboret og restaureret med krone i forlængelse af konsultationen den 3. april 2003, hvor tanden fremstod med caries på tandens bagerste flade.

Nævnet finder desuden, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden 7+ var blevet renboret og restaureret med krone i forlængelse af konsultationen den 3. april 2003, hvor tanden fremstod med caries på tandens forreste flade.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tænderne 7+,6+ og 5+ i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omgang.