1855-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret samme tandlæge for undersøgelse og behandling siden 1990. I 1992 blev tanden +3 rodbehandlet og forsynet med plastkrone på rodstift. Ved undersøgelse den 3. november 1999 var plastkronen incl. rodstiften løs. Der blev derfor fremstillet en ny porcelæns-krone på plastopbygning retineret af ny rodstift. Kronen blev cementeret den 15. december 1999. Den 13. november 2002 mistes tanden +4, og der blev fremstillet en bro med +5 som bropille, +4 som ekstensionsled, men med stræber til +3. Broen blev cementeret den 28. november 2002. Den 5. august 2003 var krone og opbygning +3 løs.  Der blev derfor isat en ny rodstift den 8. august 2003 og kronen blev recementeret. Den 2. november 2005 var 2+ knækket, og det blev aftalt at fremstille en bro fra 2+ til +2 med 2+ som ekstension. Der blev cementeret rodstift i +1 den 18. november 2005 samt lavet plastopbygning, og 1+1,2 blev tilboret til bro. Broen blev cementeret den 1. december 2005, hvor 2+ var svæveled med stræber til 3+. Den 11. juni 2007 blev der lavet glasionomerfyldning i kronekanten +3. Patienten skiftede herefter tandlæge den 14. oktober 2008, da tandlægen ophørte. I september 2009 var krone og opbygning +3 atter løs, og der blev konstateret fraktur lingualt under tandkødsniveau. Tanden +3 kan derfor ikke bevares. Patienten blev henvist til anden tandlæge for behandlingsforslag og behandling på grund af tandlægens forestående ferie.

Patienten ønsker nu erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling for tab af tanden +3 samt for udgifterne til rodbehandling af tanden +1.  

1. instans afgørelse:

I brev af 11. november 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden +3 er en følge af den udførte behandling. Bedst mulig behandling i 2003, hvor opbygning af krone var løs, havde tilsagt fremstilling af ny opbygning og krone, hvorved skaden med overvejende sandsynlighed var undgået.
Codan fandt derfor, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder, og der kan derfor ydes erstatning til den skadesudbedrende behandling i forbindelse med udtagning af tanden +3 samt indsættelse af implantat regio +3.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at bedst mulig behandling i 2003 havde tilsagt fremstilling af ny opbygning og krone til tanden +3, hvorved skaden i form af tabet af tanden +3 med overvejende sandsynlighed var undgået. Der skal derfor foretages fradrag for udgiften til opbygning og kronebehandling, som er omgørelser af tidligere arbejde. Patientforsikring-en dækker kun udgifter, som er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle være afholdt under alle omstændigheder eller udgifter, der er led i omgørelser.

Nævnet er enig med Codan i, at der ikke er tilvejebragt en overvejende grad af sandsyn-lighed for, at opbygning og krone på tanden i 1999 var mangelfuld i en sådan grad, at der ville have været mulighed for at afkræve tandlægen et beløb, som svarer til omgørelse af dette arbejde.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +3 i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.