1883-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der den 15. juni 2009 fik fremstillet en tofladet plastfyldning på tygge- og bagudvendende flader i tanden 6-. Ved kontrol den 22. marts 2010 blev der konstateret caries under denne fyldning. Det blev besluttet at omlave denne fyldning, hvilket skete den 3. juni 2010. Fyldningen blev dyb, og der blev informeret om risiko for rodbetændelse og dermed behov for rodbehandling. Den 12. oktober 2010 henvendte patienten sig med tandpine, og der blev konstateret behand-lingskrævende rodbetændelse. Der blev derfor foretaget rodbehandling af tanden.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling og eventuel kronebehandling af tanden 6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. december 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at når der i 6- findes hul under en 9 måneder gammel fyldning, som på medsendte røntgen ser tæt ud i periferien, drejer det sig med overvejende sandsynlighed om efterladt caries, som kunne have været fjernet i første behandling.

Codan fandt endvidere, at der med overvejende sandsynlighed har været risiko for nervepåvirkning og udvikling af pulpitis allerede ved første behandling af 6- i juni 2009, især hvis tanden var blevet renboret da. Der vil med overvejende sandsynlighed ikke under en i kantområdet tæt fyldning ske en hurtig udvikling af hullet, da cariesprocessen kræver tilførsel af næringsstoffer, hvilket ikke sker under en tæt fyldning. Hullets omfang er derfor med overvejende sandsynlighed det samme i de to behandlingsseancer.

Codan fandt derfor, at der alene er tale om omgørelse af allerede udført behandling, da en rodbehandling kan udføres på samme præmisser nu som tidligere, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævn/ Landstandlægenævn eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. december 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der allerede under den første udboring af tanden 6- var dyb caries med behov for rodbehandling. Det forhold, at der ikke blev foretaget renboring, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således vedrørende rodbehandlingen alene tale om udskudt behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1.