1889-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret samme tandlæge fra 8. juli 1985 til 16. marts 2010. I denne periode er tænderne 6-,5-,-5,-6 og 1+ løbende blev restaureret med plastiske fyldninger. Den 4. oktober 2001 blev tanden +4 genopbygget på to præfabrikerede rodstifter og plastkrone, da den var knæk-ket i niveau med tandhalsen. I den forbindelse blev det noteret, at kronebehandling kunne blive aktuel senere. Den 28. oktober 2008 blev der konstateret behandlings-krævende caries på tre flader af tanden +4. Der blev derfor talt om at behandle tanden med krone. Den 15. december 2008 og den 27. januar 2009 blev tanden imidlertid behandlet med plastfyldningen. Den 16. marts 2010 skiftede patienten tandlæge, hvor der blev konstateret behov for kronebehandling af tænderne 6-,5-,-5,-6 og 1+. Desuden blev der diagnosticeret caries under plastkronen på tanden +4 samt at resttandsub-stansen var for dårlig til at være en krone. Tanden +4 blev derfor fjernet den 13. april 2010 og skal nu erstattes med bro.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der var tale om et udskudt behandlingsbehov af tænderne 6-,5-,-5,-6 og 1+. Det forhold, at behandlingen er blevet udskudt til nu har ikke kompliceret og/ eller fordyret behandlingen. Behandlingen med krone kan udføres under samme forudsæt-ninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt endvidere, at prognosen for tanden +4 har fra d. 4. oktober 2001 har været ringe på grund af stor destruktion som følge af caries. Tanden blev i 2001 restaureret med stifter og plastkrone, da den var knækket i niveau med tandhalsen. Tanden har fremstået stærkt svækket og ikke egnet til kronebehandling jf. røntgenbilleder. Der har således været tale om et latent behandlingsbehov, som nu er blevet aktuelt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. januar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der var tale om udskudt behandling af tænderne 6,5-5,6 og 1+, da kronebehandlingerne kan udføres nu på samme betingelser som tidligere.  Det forhold, at behandlingerne er blevet udskudt, udgør ikke i sig selv en erstatnings-berettigende skade i henhold til loven, og da behandlingerne ikke er blevet mere kompliceret og/eller dyrere som følge af udskydelsen, kan der ikke ydes erstatning hertil.

Nævnet finder endvidere, at røntgenbillede af 4. oktober 2001 viser, at tanden +4 allerede ved behandlingen i 2001 var svækket i en sådan grad, at tanden ikke var egnet til kronebehandling. Det nuværende behandlingsbehov er derfor en følge af tandens grundlidelse og ikke den udførte behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at Codan har truffet en særskilt afgørelse om tanden 4+.