1898-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge siden 1976 for undersøgelse og tandrensning. I forbindelse med tandlægeskift den 2. februar 2009 blev der foretaget dybdemåling af tandkødslommerne, hvor 12 ud af 28 tænder havde fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Der blev derfor konstateret behov for udvidet parodontal behandling med grundig tandrods-rensning og evt. parodontal kirurgi. Ligeledes blev der konstateret caries ved fyldningerne på tænderne 7,6- og 6,5+, hvorfor der blev gennemført en fornyet fyldningsbehandling. Desuden blev det konstateret, at der var behov for en gradvis renboring af tanden 5-, og i den forbindelse kan der være risiko for, at tanden skal rodbehandles.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i perioden frem til 2009 ikke med systematiske intervaller var foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. Tandlægens journalføring er meget sparsom ført og for så vidt angår parodontosebehandling særdeles mangelfuld. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser. Der er ved de udførte behandlinger gennem årene ikke journaliseret forbehold eller anbefalet andre behandlinger end de udførte tandrensninger og almindelig vedligeholdende tandbehandling. Sluttelig har patienten ikke udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare tænderne.

Codan fandt derfor, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige forsømmelser har medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat tidligere. Dette har medført behov for en mere intensiv parodontosebehandling med udvidet parodontosebehandling og omhyggelig rensning af rodfladerne, muligvis kombineret med kirurgisk parodontosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer.

Forsikringen dækker derfor udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og manglende behandling af parodontosen. Der skal dog foretages fradrag jf. normal procedure i erstatningen til parodontosebehandling svarende til de udgifter, skadelidte har sparet gennem årene. Den sparede udgift fastsættes til ca. 500 kr. pr. år i en 5-årig periode, dvs. i alt 2.500 kr.

Codan fandt endvidere, at for så vidt angår tænderne 7,6- og 6,5+ er behandlingen for caries at betragte som gennemførelse af en nødvendig behandling, og udskydelsen af behandlingstidspunktet har ikke haft negativ konsekvens for tanden. Dermed er der ikke sket en forringelse af tænderne status og dermed ikke en skade.

Codan fandt desuden, at hvis behandlingen af tanden 5- havde fundet sted tidligere, ville risikoen for at tanden skulle rodbehandles være formindsket. Den manglende behandling betyder, at omfanget af behandlingen er øget. Hvis tanden skal rodbehandles, vil forsikringen derfor være indstillet på at yde erstatning til denne del af behandling. Tanden ses dog på røntgen at være forsynet med en større plastopbygning og har længe været kroningsmoden. Behov for opbygning og krone ændres ikke af en eventuel rodbehandling, og patienten skal derfor selv betale for denne del af behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 26. januar 2011, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at hvis der opstår behov for rodbehandling af tanden 5-, ydes der tillige erstatning for udgiften til stiftopbygning. Derimod tiltræder nævnet, at der ikke kan ydes erstatning for udgifter til kroning af tanden, da den i forvejen havde behov herfor. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder, at såfremt der ud over parodontosebehandlingen opstår behov for supplerende behandlinger eller tænder mistes som følge af den forsinkede diagnostik og behandling af paradentosen, kan disse udgifter tillige dækkes af forsikringen. I den forbindelse skal dokumentation herfor sendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 500 kr. pr. år i 5 år, svarende til et fradrag på i alt 2.500 kr.

Nævnet finder endvidere ligesom Codan, at behandlingen af tænderne 7,6- og 6,5+ er at betragte som gennemførelse af en nødvendig behandling. Udskydelsen af behandlings-tidspunktet har ikke haft negativ konsekvens for tænderne, da behandlingen ikke er blevet mere kompliceret eller dyrere som følge af udskydelsen.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.