Skip to content

1919-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. oktober 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 11. marts 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der i 1996 mistede tænderne 1-1 ved et traume. Der blev derfor indsat to implantater i august 1996, som på røntgen ses med en tæt relation til tænderne 2-2, ligesom der er en lille afstand mellem dem. I perioden 1996 og frem til 2010 blev implantatbehandlingen fulgt klinisk og med røntgen. Der blev behandlet gentagne gange med Laser, ligesom der blev forsøgt knogleopbygning med kunstig knogle. Den 2. februar 2010 blev implantaterne fjernet og knogletabet på tænderne 2-2 nåede nu til tændernes rodspids. Tænderne 2-2 mistes derfor.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling med en implantatbåret bro fra regio 2- til -2 samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. marts 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tandbærende knogle på tænderne 2-5 (?) med overvejende sandsynlighed en følge af den fejlslagne behandling regio 1-1. Bedst mulig behandling havde indebåret korrekt placerede implantater regio 1-1 eller valget af en anden behandlingsmetode, hvilket ville have medført, at tænderne 2-2 med overvejende sandsynlighed ikke ville have tabt al knoglestøtte.

Codan fandt endvidere, at det udførte tandlægearbejde ikke har været i overensstem-melse med god faglig standard, da implantaterne er placeret således, at der er en nær relation mellem tænderne 2-2 og implantaterne 1-1. Denne relation har disponeret for udviklingen af knogletab omkring implantat og tænder, og implantatbehandlingen er dermed ikke udført efter fældende regler med hensyn til pladsforhold og placering til nabotænder. De indsatte implantater er typen Straumann, TPS overflade, størrelse 3,3 mm, længde 12 mm. Af røntgenmaterialet fremgår, at der mellem 2-2 er ca. 10 mm i knogleniveau. I dette rum placeres 2 implantater på 3,3 mm hver, dvs. der er 3,4 mm tilbage. Staumann anbefaler, at afstanden er min. 4-5 mm mellem rodoverfladen centralt i implantatet, og at der 7-8 mm mellem midten af de to implantater. Dette er langt fra tilfældet i denne sag. Hertil bemærker Codan, at på det pågældende tidspunkt for implantatindsættelsen var viden om afstand til nabotænder som i dag. Honoraret for implantatbehandlingen skal derfor refunderes forsikringen, som holder patienten skadesløs.

Codan fandt desuden ikke, at det anførte krav om tilbagebetaling på 41.000 kr. er forældet, da patienten uanset fristen til Regionstandlægenævnet kan rejse krav om tilbagebetaling af ikke-honorarværdigt arbejde ved et civilt søgsmål ved domstolene. Her gælder der en 5-årig frist fra erkendelsen af den opståedes skade og en 20 års frist for behandlingens udførelse. Kravet vedrørende det mangelfulde arbejder er således ikke forældet, og tilbagebetalingskravet overgår til Codan, da erstatningen som følge af den anerkendte skade også omfatter den del af skadesudbedringen, der er omgørelse af ikke honorarværdigt arbejde.

Forsikringen erstatter herefter udgifterne til den skadesudbedrende behandling med knogleopbygning og en implantatbaseret bro regio 2-2. Erstatningen til den skades-udbredende behandling udgør derfor 54.200 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. marts 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det udførte tandlægearbejde ikke har været i overens-stemmelse med god faglig standard, da implantaterne 1-1 er placeret for tæt i relation til hinanden og til tænderne 2-2 i henhold til de dagældende forskrifter.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

 

 

Det tiltrædes endvidere, at kravet ikke er forældet. 5-års fristen i klagesystemet hindrer ikke patienten i at rejse krav om tilbagebetaling ved domstolene, således at forældelse af kravet skal bedømmes efter de almindelige forældelsesregler. Forældelsesfristen var – som anført af Codan – suspenderet indtil tidspunktet for tab af implantaterne. Foræld-else var derfor ikke indtrådt efter de tidligere gældende forældelsesregler, som Codan henviste til i sin afgørelse. Af reglerne om overgangsordning i den nye forældelseslov fra 2007 følger, at forældelse i dette tilfælde ville indtræde den 1. januar 2011. Da patienten indgav anmeldelse af skaden den 10. august 2010, er forældelse dermed afbrudt rettidigt, og Codan indtræder i patientens retsstilling. Codans krav om tilbagebetaling er derfor ikke forældet.