Skip to content

1949-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 21. december 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 2. maj 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der i 1998 fik fremstillet en bro på tre led med tænderne +5 og +7 som bærende bropiller. Desuden blev tanden 5+ restaureret med en porcelænskrone. I forlængelse af behandlingen opstod der gener, og der blev derfor indledt rodbehandling af tænderne 5+,+4,+5 og +7. På Sønderborg Sygehus blev der den 29. maj 1998 diagnosticeret betændelse i nerven på tænderne +4,+5 og +7. Efter et tandlægeskift i juli 1998 fjernes broen +5 til +7 og kronen på tanden 5. Herefter blev tænderne 5+, +4 og +5 rodfyldt, og kronen på tanden 5+ blev genpåsat, ligesom broen +5 til +7 blev tilpasset og genpåsat. Denne behandling blev afsluttet d. 6. november 2998. Ved kontrol d. 11. november 1998 havde patienten ingen gener, og ved kontrol d. 18. november 1998 var der ingen negative objektive fund. I marts 1999 blev tænderne +5 og +7 genopbygget med stiftopbygninger, og der blev fremstillet en ny bro +5 til +7, der blev afleveret i april 1999. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor patienten gik regelmæssigt frem til 2005. I 2005 skiftede patienten atter tandlæge og igen i 2008 og i 2009. I august 2010 blev der konstateret totalbetændelse på tanden +5. Patienten skiftede igen tandlæge, hvor der d. 29. marts 2011 blev bekræftet totalt betændelse på tanden +5 samt omfattende tab af fæste på tanden +7. Der er nu behov for udtrækning af tænderne +5 og +7 og dermed tab af broen. Desuden skal tanden +4 restaureres med krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til nyttesløse behandlinger med pådragelse af mange følgevirkninger, herunder varigt mén og efterfølgende reparation af følgeskader hos ny tandlæge.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. maj 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tanden +4 skal restaureres med krone. Heri ligger ikke en erstatnings-berettigende skade, men et behov for behandling, der kan tilskrives tidligere nødvendig rodbehandling og opbygning af tanden med plast.

Codan fandt endvidere, at for så vidt angår tænderne +5 og +7, så mistes tænderne med en høj grad af sandsynlighed grundet rodfrakturer. Ved den vurdering er der lagt vægt på, at tænderne ikke har givet anledning til gener i perioden 2005 – 2010 samt omfanget af tabt tandknogle. Det ses endvidere af røntgen, at rodstifterne i tændernes rodkanaler er placeret og dimensioneret tilfredsstillende. Vurderet på røntgen har kronerne desuden haft et tæt ringgreb om tandstubbene. Behandlingen med opbygning og bro er således udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Rodfrakturerne og dermed tabet af tænderne +5 og +7 må derfor sammenfattende henføres som en hændelig om end beklagelig følge til tændernes svage tilstand. Dermed er der ikke grundlag for erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 2. maj 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med opbygning og bro er udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Nævnet finder i den forbindelse, at det er overvejende sandsynligt, at tænderne +5 og +7 mistes som følge af tændernes grundlidelse i form af revner og ikke den udførte behandling.

 

 

Nævnet finder endvidere, at det forhold, at tanden +4 skal restaureres med krone, er en følge af, at tanden tidligere er blevet rodbehandlet og opbygget med plast. Der er dermed tale om et behandlingsbehov som følge af tandens grundlidelse.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.