1686-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig mand, der fik fjernet visdomstanden i venstre side af underkæben ved operation den 9. juli 2009 efter gentagne tilfælde af smerter som følge af betændelse. Ifølge anmeldelsen sidder tanden mere fast end forventet, og en del af tandens krone knækkede af i forbindelse med forsøg på at fjerne tanden med elevator. Der blev fjernet knogle facialt til niveau med rodspidsen, hvorefter resten af tanden blev fjernet. Efterforløbet var præget af stærke smerter, og patienten blev henvist til udredning på sygehus. På sygehuset den 10. august 2009 viste røntgen kæbefraktur udgået fra bunden af alveolen. Frakturen var ikke displacerende, og der var ikke bidforstyrrelser. Behandlingen var derfor konservativ.

Patienten søger nu om erstatning for medicin, transport, aflyst ferie og datters fødselsdag og behandlingsudgifter. Desuden erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

I brev af 21. december 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde medført opmærksomhed på rodafbøjningen, der i forbindelse med distoangulær lejring normalt gør fjernelse vanskelig. Opmærksomhed på rodforholdene havde muliggjort operationsplanlægning, så skånsom fjernelse af tanden, f.eks. tidlig deling havde gjort behovet for knoglefjernelse til rodspidsniveau unødvendigt. Derved ville skaden med overvejende sandsynlighed være undgået.

Codan fandt, at der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte svarende til 20 sygedage, ligesom der kan betale for dokumenterede udgifter til behandling af kæbefraktur.

Codan fandt endvidere, at såfremt de oplevede føleforstyrrelser er til stede 1 år efter skadedato, kan sagen genoptages med henblik på vurdering af eventuel godtgørelse for varigt mén.

Codan fandt desuden, at der ikke var bidforstyrrelser, ligesom der ikke kan ydes erstatning for aflyst ferie samt ødelagt fødselsdagsfest.

I brev af 18. maj 2010 traf Codan afgørelse om hvilke kørselsudgifter, der kunne erstattes, hvilket i alt beløb sig til 2.508 kr. Derforuden tog Codan stilling til diverse tandlægeregninger.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. september 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til yderligere godtgørelse/ erstatning i forhold til de tidligere afgørelser i sagen.

Codan fandt, at patientens hovedpinegener ikke med overvejende sandsynlighed er en følge af den anerkendte skade. Codan har bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra sygehuset den 22. december 2009, at der nu er så kraftige ansigtssmerter, at de ikke kan stamme fra fjernelsen af visdomstanden. Det anbefales at søge behandling for smerterne i andet regi. Desuden er det i rapporten fra professor Søren Hillerup specifikt anført, at der intet abnormt er fundet ved tyggemuskler og kæbeled.

Codan fandt endvidere, at kroning af -6 er opfyldelse af eksisterende behandlingsbehov og ikke en følge af den anerkendte skade, og at behandlingen vedrørende krone til -6 kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Codan fandt desuden, at der ikke kan ydes erstatning svarende til udgifterne ved kronebehandling af -7. I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at der ikke er anført indikation for kronebehandlingen, og røntgen viser, at -7 var fyldt med moderat stor fyldning på tyggefladen. Det giver ikke i sig selv indikation for kronebehandling. Hvis de er fundet infraktioner i -7, kan disse være årsag til, at kronen er fremstillet og da på korrekt indikation. Opståen af infraktioner er imidlertid en følge af almindelig brug, og de findes ikke overvejende sandsynligt at være en følge af fjernelsen af -9 og den anerkendte skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder på baggrund af den indhentede neurologiske speciallægeerklæring af 29. april 2012, at de anførte hovedpinegener med overvejende sandsynlighed er forårsaget af nerveskaden og derfor skal indgå i grundlaget for fastsættelse af erstatning og godtgørelse.

Nævnet finder herefter, at hovedpinen isoleret set vil medføre en méngrad på 5% i henhold til Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel pkt. A.4.1.1. Den samlede méngrad, som fastsat af Codan til 10%, udgør herefter 15%. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på en nærmere udregning af godtgørelsens størrelse.

Sagen hjemvises endvidere til Codan med henblik på stillingtagen til godtgørelse for svie og smerter samt erstatning for afholdte helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt eventuelt erhvervsevnetab, da hovedpinen nu er accepteret som forårsaget af nerve-skaden. Spørgsmålet om tab af erhvervsevne kan evt. forelægges Arbejdsskadestyrelsen.

Nævnet finder iøvrigt ligesom Codan, at røntgenbillede af 1. juli 2009 viser, at tanden -6 havde behov for kronebehandling, hvilket blev anbefalet i 2004 og igen i 2005 ifølge journalen. Dvs. det nuværende behov for krone svarer således til det oprindelige behandlingsbehov, og det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført oprindeligt, har ikke ændret behandlingsbehovet. Der er således alene tale om udskudt behandling. Nævnet finder desuden, at røntgenbilleder fra den 1. og 9. juli 2009 viser, at tanden -7 er med intakt krone fraset en fyldning på tyggefladen. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at kronebehovet af tanden -7 har årsag i andre forhold end den senere udførte visdoms-operation.