1977-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 20. september 2010 for fremstilling af ny krone på implantat regio 1+. Patienten ønskede samtidigt en krone på +1. Den 12. oktober 2010 blev tanden +1 tilboret til krone, og der blev taget aftryk til krone 1+1. Den 20. oktober 2010 blev der foretaget udbygning af eksisterende abutment med henblik på ”gingivaforming” 1+. Ved behandling den 3. november 2010 blev de midlertidige kroner forbedret samt recementeret. Den 8. november 2010 blev kronerne på 1+1 cementeret med midlertidig cement. Samtidig blev der slebet på underkæbefortænderne med henblik på at få plads til at overkæbekronerne kunne trækkes længere ind i tandbuen. Efter cementeringen gav patienten udtryk for, at kronerne ikke er tilfredsstillende. Tandlægen og teknikeren ville imidlertid ikke ændre på kronerne, da de er fremstillet efter omfattende rådslagning med patienten om udformning efter eget ønske. Patienten blev derfor henvist til at indgive klage, såfremt kronerne ikke fandtes tilfredsstillende. Desuden blev patienten gjort opmærksom på, at kronerne er cementeret med midlertidig cement med henblik på nem genbehandling hos anden tandlæge, hvis det ønskes.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til hele den skadesudbedrende behand-ling, tandkødsdeformering, statusforringelse af +1, godtgørelse for svie og smerte, psykisk overlast og transportudgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. april 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der med overvejende sandsynlighed kan fremstilles nye kroner på samme grundlag som før behandlingen. Behandlingen med kroner på tænderne 1+1 har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling og da omgørelse ikke en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning hertil.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævn eller indledes et civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt endvidere, at den anførte skade på tandkødet med overvejende sandsyn-lighed er en følge af tab af knogle omkring et ca. 15 år gammelt implantat regio 1+. Tandkødets nuværende tilstand er dermed ikke en følge af kronebehandlingen.

Codan fandt desuden, at beslibningen af fortænderne i underkæben med overvejende sandsynlighed ikke har været til skade for tændernes funktion eller kosmetik.

Codan fandt, at ved fremstilling af nye kroner med form, farve og stilling i overens-stemmelse med patientens ønsker, vil de psykiske gener med overvejende sandsynlighed forsvinde.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 13. april 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at kronebehandlingerne på tænderne 1+1 kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingerne ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Nævnet tiltræder endvidere, at forholdene omkring tandkødet ikke skyldes kronebehandlingen og dermed heller ikke udgør en skade, der kan berettige til erstatning.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.