Skip to content

1980-11

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 13. januar 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 11. juli 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der den 16. juni 2008 fik konstateret caries i tanden -6,2. Tanden blev dog ikke behandlet. Ved konsultationer den 2. juli og 3. oktober 2008 blev andre tænder behandlet. Den 23. januar 2009 blev tandlægen konsul-teret på grund af smerter i venstre overkæbe. Der blev konstateret tegn på kæbehule-betændelse og patienten blev henvist til behandling hos egen læge. Den 30. marts 2009 var der igen smerter i venstre underkæbe, og det blev konstateret caries i tanden -7 mesialt, som blev behandlet med en fyldning. Patienten konsulterede tandlægen igen den 29. april 2009 på grund af stærke smerter i venstre underkæbe. Det blev taget røntgen, og i den forbindelse blev der konstateret caries i tanden -6,2. Den 30. april 2009 blev cariesangrebet fundet profund og tæt på tandnerven. Der blev foretaget delvis rensning for caries med henblik på at undgå rodbehandling. Af journalnotat af 8. september 2009 fremgår det, at tanden -6 af og til var følsom for koldt. Røntgen blev beskrevet med intet abnormt på rodspidserne. Den 6. oktober 2009 var der store smerter og kuldefølsomhed ved tanden -6. Rodbehandling blev derfor indledt. Den 23. november 2009 blev der foretaget rodfyldning. Den 6. juli 2010 blev kontrolrøntgen beskrevet med rodfraktur på forreste rod. Der blev aftalt observation i et halvt år. Der var kun sparsomme symptomer fra tanden, og der blev beskrevet sunde forhold ved rodspidserne. Den 14. februar 2001 blev der konstateret fistel ud for tanden -6. Røntgen blev beskrevet med rodspids-betændelse på forreste rod, og det blev anbefalet at trække tanden ud. Den 28. februar 2011 blev tanden -6 trukket ud efter deling.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tand og evt. en ny tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. juli 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde tilsagt regelmæssig anvendelse af røntgen i forbindelse med undersøgelse, hvorved cariesangrebet i tanden -6 kunne være diagno-sticeret og behandlet før tæt relation til tandnerven var opstået. Derved kunne rodbe-handling af tanden -6 og det senere tab af tanden -6, som følge af at rodbehandlingen ikke lykkes, med overvejende sandsynlighed være undgået.

Codan fandt dermed ikke, at behandlingen under de givne omstændigheder har været bedst mulig.

Forsikringen erstatter derfor rimelige udgifter i forbindelse med rodbehandling og udtrækning af tanden -6. Endvidere dækker forsikringen rimelige udgifter til erstatning af tanden -6 med implantatbaseret krone. Der skal dog ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med krone til tanden -6, da denne behand-ling under alle omstændigheder ville have været nødvendig for at bevare tanden på længere sigt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. juli 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet lægger særlig vægt på, at cariesangrebet på tanden -6 blev diagnosticeret den 16. juni 2008, uden at der blev iværksat nærmere undersøgelse eller behandling. Der er ikke i journalen anført noget om, at patienten har modsat sig dette. Patienten kan på den baggrund ikke pålægges noget (med)ansvar for, at cariesangrebet ikke blev behandlet rettidigt. Som anført af Codan må det anses for overvejende sandsynligt, at rodbehand-lingen og tabet af tanden -6 ville være undgået, hvis cariesangrebet var blevet behandlet i tide.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.