1982-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der i 2004 aftalte, at der skulle fremstilles porcelænsfacader på fortænderne i overkæben. Den 17. august 2004 blev der derfor cementeret facader på 2,1+1,2. I oktober 2004 blev der fremstillet porcelæns-facader på 3+3 og i april 2006 på underkæbefronten 3,2,1-1,2,3. I juni og august 2006 faldt facaderne af 2,1- og de blev derfor recementeret. I oktober og november 2006 knækkede facaderne på 3-3, som blev erstattet af direkte fremstillede plastkroner. I juli 2007 knækkede facaden på -1, som også blev erstattet af en direkte fremstillet krone. Det fremgår i øvrigt af journalen, at patienten var utilfreds med lapperierne. Den 8. marts 2010 havde patienten ondt i -2, og der blev derfor overvejet rodbehandling. I april og maj 2010 blev 3,2,1+1,3 repareret med plast på grund af fraktur. I oktober 2010 opsøgte patienten en ny tandlæge, som fandt, at der var behov for en bidhævning og siden en omgørelse af facadebehandlingerne i fronten. Tandlægen konstaterede, at der var meget dybt bid, kraftig slid af molarer og præmolarer. Det var nødvendigt, at patienten anvendte en natbideskinne, formentlig resten af livet. Den 8. februar 2011 blev tanden -2 rodbehandlet på grund af rodspidsbetændelse.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den nødvendige behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. juli 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, da den planlagte behandling med bidhævning ud fra journaloplysningerne med overvejende sandsynlighed var nødvendig allerede i 2000, hvor et omfattende slid beskrives. Bidhævningen var således en forudsætning for den videre behandling for tandsliddet allerede for 10 år siden, og er derfor at betragte som udskudt behandling. Tilsvarende gælder for en bideskinne behandling, som er ligeledes udskudt behandling.

Codan fandt endvidere, at behovet for rodbehandling af -2 med overvejende sandsynlig-hed er en følge af sliddet på tænderne og er således en følge af patientens grundlidelse.

Codan fandt desuden, at de uholdbare facadebehandlinger kan omgøres ved en fornyet facade- eller kronebehandling, og det kan udføres på samme præmisser nu som tidligere. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Behandlingen har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarheds-periode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellem-værende mellem patienten, og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. juli 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behovet for rodbehandling af -2 med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelsen i form af mangeårigt slid og belastning og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Nævnet finder endvidere, at det er overvejende sandsynligt, at den planlagte behandling med bidhævning og bidskinne var nødvendig allerede i 2000, hvor der blev konstateret kraftigt slid. Det forhold, at behandlingen ikke er blevet foretaget tidligere, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således vedrørende denne behandling alene tale om udskudt behandling. Der foreligger i den forbindelse ikke dokumentation for, at den udskudte behandling har medført et yderligere slid på tænderne, ligesom det ikke er ikke overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling af -2 skyldes den udskudte behandling.

Nævnet finder desuden, at krone-/facadebehandlingerne kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingerne ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.